omgangskredsén

Selvom vi er splittet i 1000 vinde. Selvom vi aldrig har været et samlet os. Selvom det egentlig er jer med nogle tilføjelser, og jeg i virkeligheden mere er en af "dem" end en af "os", så føler jeg mig hjemme hos jer. Engang troede jeg det kun var jer. At i var en stor mur, der holdt på nogen af os udefrakommende, men aldrig lukkede nogen ind. Måske var i også sådan, men som tiden er gået er vi blevet et vi frem for et jer, og frem for en mur. Muren slog revner, og lukkede varmen ind igen. Jeg forestiller mig jer som den mur der stillede sig op ved aftensmaden og spurgte roserne i vandet, men i var ikke den samme mur. Heldigvis. Og hvis I var af samme slags mur, så var jeg nu en rose der kunne lukkes ind. I og vi passer på hinanden. Vi et et os der sørger for, at ingen kommer mere til skade. Så tak for krammene, tak for smilene, tak for joksne, tak for latteren, tak for øllene, tak for oplevelserne, tak for turene, tak for støtten, tak for snakkene, tak for øjeblikkene og tak fordi i er det bedste os jeg nogensinde har fundet mig selv i!