Pony veninder.

"Give me your hand but realize I just wanna say goodbye
Please understand I have to leave and carry on my own life

I don't belong here, I gotta move on dear, escape from this.
’Cause this time I'm right to move on and on, far away from here
Got nothing against you and surely I'll miss you
This place full of peace and light, and I’d hope you might
take me back inside when the time is right"

Jeg har ubetinget kærlighed til den pige. Lige meget hvad og hvornår. Endda også lige meget hvorfor. Jeg vil altid elske dig. Elske dig så højt, som var du min kæreste. Vi er pony veninder, right?

kæreste.

Hmmmm?
På vej hjem i toget i dag, tænkte jeg det hele igennem. Altså alle de der tanker som var poppet ind i hovedet på mig i løbet af denne weekend.
Tanker om manipulation, og om at sno folk rundt om sin lillefinger. Tanker om hvorfor ens hjerne gør som den gør, og tanker om hvad jeg har oplevet, der får mig til at gøre de her skøre ting.
Jeg er egentlig ked af det, og på nogen punkter føler jeg virkelig at jeg skylder en undskyldning. Jeg er ked af sommerferien. JEG, mig, Lucca, min identitet og mit ego, har haft en skøn sommerferie. En uge på fantastiske Roskilde, nogle dage med min skønne kæreste, to ikke så vellykket uger i Kroatien, og så hjem til et fantastisk Danmark, hvor både selvtilliden og bevidstheden var i top. Jeg sluttede af med et brag. Både et festligt brag, og et følelsesmæssigt brag.
Ja, jeg troede jo jeg gjorde det rigtige, ikk?
Jeg troede forhelvede, i min angste og pressede situation, at den eneste vej mod bedring var at flygte. Selvfølgelig troede jeg det. Det tror jeg jo altid? Men nej, det bedste var ikke at stikke halen mellem benene, og slet ikke på den måde jeg gjorde det på.
Jeg skulle have bedt om en pause.... Ikke en pause fra mit forhold, en flirt eller mine venner. Men en pause fra verden. Jeg skulle have taget mig et pusterum, alene med mig selv, for at finde ud af hvad det var jeg ville med det hele. Men det gjorde jeg ikke. Jeg tog som sædvanligt drastiske beslutninger, og endte ud med selv at være ked af det.
Derfor føler jeg, at jeg burde undskylde.
Jeg skal undskylde for at have gjort tingene som jeg gjorde.
Inderst inde.. Inde under de mange lag af facader jeg tror er mig, så er der noget godt gemt. Det er jeg sikker på. Det er denne godhed der får mig til at savne min fantastiske veninde, som selv er gemt bag mange lag af mærkelige personligheder. Det er også denne godhed, der gang på gang får mig til at sige "Jeg elsker dig jo skat!", selvom jeg egentlig har lyst til at råbe og skrige.
Jeg tror der er noget godt gemt, og jeg vil have det gode ud.
For nu er jeg træt af at føle mig som et dårligt menneske, når jeg får mine kære til at græde, eller får dem til at synes jeg er sej. Jeg er ikke sej. Jeg er ikke speciel. Det eneste jeg med sikkerhed er, er en lille pige, der bare gerne vil have ro.
Og på en eller anden måde, så har jeg fundet ro.
Jeg har fundet ro i min kæreste, fordi han af alle mennesker ødelagde alle mine facader så meget, at jeg kunne se mig selv.
Prøv at tænk over det. Jeg troede jeg var en glad og lykkelig pige, der havde det sjovt med sine venner og veninder. Jeg var også glad, ingen tvivl om det, og det er jeg stadig. Jeg er en person der smiler og griner meget, og det var jeg også dengang i 4. klasse hvor vi skrev poesibøger. Men da jeg gik på efterskole - jeg husker tydeligt en dag jeg gik udenfor efter aftensmad, hvor Jakob kom ud efter mig, og hvor jeg brød sammen, fordi jeg simpelthen ikke anede hvem jeg var. Den der glade pige, som rendte rundt i sommerferien 2009 og var så lykkelig, hun var bare væk? Og ja. Hun både var og er væk, fordi det var ikke mig. Selvfølgelig var det mig, for lige meget hvor mange facader vi påfører os, så er vi jo stadig i den samme krop, med de samme vaner osv. Men for at holde mig til pointen; prøv at forestil dig, at du tror du er noget, men det bliver brudt ned, og så står du der forholdsvis nøgen, og kigger på en personlighed du næsten havde glemt eksisterede?
 Mærkelig mærkelig følelse. Men jeg tror det var det der holdte mig fast, at han viste mig hvem jeg var, på en måde jeg ikke selv kunne håndtere.
Han er ingen helgen, ikke på nogen måde. Han er ikke et vidunderbarn, der går rundt og hjælper folk i identitetskriser. Men han var min redning. Min redning i det net jeg havde forvildet mig lidt for langt ud i.
Nu har jeg det bare mærkeligt.
Jeg kan ikke helt holde styr på mine tanker, eller dette blogindlæg. Efter den her weekend med kærlighed og åbenbaringer, så har jeg stadig svært ved at finde hoved og hale på mig selv.
Én ting ved jeg dog er sikkert. Mit kendskab til ordet "manipulation" bliver snart større end det var før.

Tror i selv, at den dejlige, glade pige, som tilsyneladende ikke har noget problem med hverken venner eller drenge er et vidunderbarn? Det værste er, at jeg godt ved at jeg er den dårligste når det kommer til en masse punkter. I får det jo bare ikke at se.
That's my confession.
Og ja, jeg skylder jer en undskyldning.
Også fra i sommers, hvor jeg troede alt kunne løses ved at stikke af.
Det kan det ikke, og nu skal jeg betale for det.
Og selvom det lyder crazy, fordi kærlighed skal jo bare være rent og fint og fantastisk, så fuck af. Der er intet i det her forhold der er normalt, og jeg ville nok ikke være her hvis det var. Jeg er stærk nok til at klare det, det skal ikke betvivles.

Faktisk, så har jeg haft den mest fantastiske weekend.
Jeg har min kæreste, nu med ny månedsdag! Jeg har mig selv, og jeg er et skridt nærmere den der ro, som jeg søger så meget efter.

Three days grace.

"Last to know" med Three Days Grace rammer faktisk utrolig dybt.

You were the first to say
That we were not okay
You were the first to lie
When we were not alright
This was my first love
She was the first to go
And when she left me for you
I was the last to know

løøgn.

Jeg ved af erfaring, at der ikke kommer noget godt ud af at lyve.
Jeg ved af erfaring, at der ikke kommer noget godt ud af ikke at fortælle alt.
Og nu ved jeg også, af erfaring, at det ikke altid er det bedste at fortælle sandheden.
Folk tolker jo forhelvede på det som deres egne små hjerner vil alligevel.
Forhelvede hvor er jeg træt.
Træt af at føle jeg gør alting forkert, når jeg gør det rigtig for mig.
Træt af at føle jeg gør alting forkert, når jeg gør det bedste for andre.
Træt af at føle jeg ikke kommer nogen vegne lige meget hvor meget jeg kæmper.
Er du klar over hvor svært det er at kæmpe, når ingen kæmper med dig?



........ Hvor er min pude... jeg skal skrige.

.

Måske skulle jeg stoppe med at elske folk omkring mig så meget?

kæreste...

...........Og på hvilken planet skulle det så være okay at droppe sine venner og veninder? I hvilken fucked up virkelighed, skulle det være okay at sige til en person, som man elsker, at der ikke er mere venskab for den 5'øre.
I dag har virkelig været den værste dag af mange. I dag har ikke været en god dag. Og i morgen bliver kun god, hvis mit kamera gider at virke, så vi kan få taget nogle billeder til billedkunst. Det er virkelig noget lort. Alt er ikke godt. Det bedste der er sket i dag var næsten da børnene i min klasse kom hen og spurgte om jeg var okay.. De gav mig kram, og sagde generelt ikke så meget, de var der bare. Og så var der jo så også dem der spurgte ind til det på den forkerte måde, og fik flere tårer frem i mine allerede forgrædte øjne.
Jeg er så færdig på det her punkt. Jeg gider ikke blive ved med at kæmpe for at få folk jeg elsker til at blive i mit liv. Er det ikke en selvfølge at I bare skal være her?! Jeg har sku da ikke brugt så mange af år mit liv på at få venner, stole på mennesker, der pakker deres ting og skrider!?!
HVORFOR mig?
HVOROFR skal det gøres mod mig?
Det var fandme ikke okay da ham jeg kaldte min bedste ven sendte mig en sms om at nu var jeg altså "droppet som ven"... Og det er heller ikke okay, at du siger du ikke vil være min veninde, fordi... ja, det har jeg heller ikke helt forstået endnu.
Der skal to til tango, skal der ikke?
Der skal to til at skabe et venskab, et forhold eller en forbindelse på en måde.
Og der skal også to til at bryde det igen.
Du har ikke min støtte i det her. Jeg vil ikke give slip..


... Er du klar over hvor glad jeg var for at kunne skrive dit navn ned som en af dem jeg havde tættest her i livet?
Jeg er så træt af at græde......
Alt jeg ønsker er jo at være glad..


Og egentlig. Måske er det derfor lykken betyder så meget for mig.. Fordi den kun er der mellem mine kapitler i dette liv.
Lortelykke.
Ligesom hende der lorten der hedder Lykke til mellemnavn.
Og ligesom det emne jeg trak i dansk sidste år, mens alting også ramlede der...

hej livsglæde

I et kort øjeblik troede jeg faktisk, at jeg havde været i Jylland i går. Hvilken glæde det kunne have været, men nej. Jeg var i Ramløse, sammen med nogle af de skønne hoveder jeg lærte at kende i Jylland! Hold da kæft hvor var det godt at se dem igen. Lige pludselig forsvandt alt virkelighed. Gymnasie, venner, kærlighed, dramatik, lektier og sure miner forsvandt. Alt var ligegyldigt, for vi var jo sammen. Os fra efterskolen. Vores virkelig var dannet på ny, i en mindre, men stadig betydningsfuld forsamling. Og en ting er sikkert. Efterskolekærester er de sværeste af give slip  på, for de er så meget mere end bare en kæreste. Om det så var et ulykkeligt, lykkeligt eller pjattet forhold. Ingen af os vil give slip... Jeg føler mig heldig jeg ikke skal give slip. Tak for god mad, god stemning, god likør, vin og vodka. Tak for godt selskab og gode veninder. Det er utroligt hvad veninder kan gøre. Noget andet der også er utroligt er kærlighed. Jeg tror jeg har for meget af den. Jeg er simpelthen så sikker på det jeg føler, at en anden virkelighed ikke ville være til at bære.
Men trods alt, så er jeg rigtig glad for min tilværelse.
Lige det her øjeblik i dag, hvor jeg sidder i min seng og har alt, det nyder jeg!
Der er ikke mere jeg kan ønske mig!

xxxxxxxxxxxxxxxxx?

Jeg havde den bedste følelse i dag!
Du ved, ikke en sådan bestemt følelse, eller en konkret, eller en stor og spændende følelse. Bare en helt afslapper skøn følelse, da jeg efter en lang dag i skole med meget forvirring og træthed, kunne sige "jeg vil bare have min kæreste!" Ganske vidst er han ikke min kæreste, men det var bare følelsen af at kunne drømme sig væk og føle sig glad ved tanken, der udløste denne følelse! Jeg var ikke uvenner med ham, det gjorde ikke ondt indeni, når jeg tænkte på ham, men jeg manglede ham bare, fordi jeg vidste - og ved stadig - at i hans arme var jeg tryg. Nam siger jeg dig!

Desuden er det en underligt dag. Det er koldt og det er gråt og jeg forstår ingenting af nv. Jeg vil gerne være færdig og ud og bo i Århus eller København, i en smuk  lejlighed med stort akvarium og fladskærmstv. Jeg vil have en dinosaur i mit bad, som jeg kan vælte så tit jeg vil. Jeg vil have min fede hvide luksuskat, og et æbletræ i haven! Jeg vil have min dobbeltseng og dobbeltdyne, og leve livet som jeg nu gør det bedst. Jeg kan godt lide det der med planer, og denne dags plan blev ikke ført ud i livet, fordi min kære klassekammerat besluttede sig at tage i skole alligevel - hvilket han dog senere var glad for. Godt!

Jeg modtog et brev i dag. I brevet var der en tegning af en hval, og nogle kruseduller skrevet bagpå. Betydningsfulde krudseduller! Iihj hvor blev jeg glad for det brev!!
Men hvorfor sendte du det?
Fordi du havde lyst.
Ligesom jeg har lyst til at prikke til folk eller ligge mig ned på gulvet.
Måske er det derfor jeg ikke gør det.
Fordi normen siger, at det gør man ikke.
Vi har ikke mange lektier for til i morgen, alligevel kan jeg ikke overskue en skid.
Nu ønsker jeg mig igen hen i min ekskærestes arme.
Han er lidt fantastisk!

Sikke en fantastisk weekend!

Jeg er, nok for første gang i flere måneder, løbet tør for ord.

Bare at få lov at se dig smile på den måde, gør mig lykkelig.

er ved at løbe tør for fancy overskrifter. that sucks!

Goddag fesne små venner. I er mega hyggelige, at i bare ved det!
Det her skulle egentlig være et mega sejt og underligt blogindlæg, som de andre jeg for tiden har fået for vane at skrive, men det tror jeg ikke rigtig det bliver, for jeg er forholdsvis meget nede på jorden! Ej, det er faktisk løgn. Jeg ryster af kulde og hopper af glæde (på samme tid!), men jeg venter på at skulle tage toget ind til Købehavn! Ham der's ekskæreste har lige spurgt mig om jeg ikke kommer ud til hende og drikker julebajere sammen med ham der's anden ekskæreste, men mine planer for i aften er anderledes. Anderledes på den gode måde!
Jeg er glad, og det var været en god dag. Ja, i dag er en god dag! (Læg lige mærke til det ikke er i morgen der er en god dag, men selve den dag jeg er i gang med nu, der faktisk er helt fantastisk! (Ved godt det ikke gav så meget mening, men jaja!)).
Jeg er nervøs for min søde pinkhårede kæreste, fordi jeg gerne vil have hende til at have det perfekt og dejligt sammen med mig. Nogen mennesker har bare en anden måde at leve deres hverdag på. Jeg savner min pinkhårede kæreste, og håber hun har det nogenlunde godt. Du er elsket, at du ved det?
Jeg elsker faktisk ret meget og ret mange lige for tiden. Jeg elsker at i er så søde og kærlige og dejlige og vil hjælpe mig med mine matematiske problemer såvel som mine syge humørsvingninger.
Mmhm, jeg har det godt. Og har raset ud til min mor hele aftensmaden.. Ja tak, godt at komme af med endnu flere agrressioner.
Ej nu stopper jeg. Det her er random. Min søster spiller koncert med sig selv ude i stuen. Se, dét er random!
Godnat. eller nej. God aften, for det får jeg i hvert fald!

MØS! Ja tak. Lige om lidt!

torsdage er altid gode!

Okay, helt seriøst! Jeg  ved ikke hvor den kom fra, men da jeg så Topsi smøre smør på UNDERSIDEN af sin croissant, der sammenlignede jeg det simpelthen med en dinosaur. Både hende og hendes mor flækkede, da jeg udbrød "Det er jo ligesom hvis du vælter en dinosaur!! Den kan du jo heller ikke få op og stå igen!", og det var faktisk ret fucked up sjovt! Det bedste var, at da jeg kom hjem og fortalte om episoden, så kunne min mor godt forstå mig! Hun tænkte præcis det samme som mig, da jeg fortalte det - at croissanten selvfølgelig lignede en dinosaur! Altså hvor dum kan man være?!

Fuck en fed dag. Og vores matematik gik op. Åbenbaring ftw! Jeg kan bedre og bedre lide at gå i skole. Ting går op ad bakke!
Og Topsi siger jeg er god til et langdistanceforhold.... med lige netop ham! Tak Topsi. Topsi er lidt min gud i dag!

I morgen bliver dejlig.
Nv med Pernille. HURRA! NV!
Og så står aftenen ellers på afhentning af mit vidunderlige jyske bekendtskab, og masser af kærlighed!
Nam! Han siger han har nye øreringe til mig.. HVOR HAN DEJLIG!
Jeg har ikke noget til ham.
Jeg køber noget ice tea og nogle cookies i morgen! Bare fordi vi kan.

Fuck det er godt at være mig. Selvom jeg føler mig lidt som et kæledyr, eller måske en tilskuer i min klasse, når de andre tager seriøse beslutninger. Det der med seriøsitet? Jaja.. Glem det!
Kaffebal bliver godt. Alt er godt.
Men jeg savner stadig min multifunkionelle blender.. Og mit værelse på Femmøller.
Femmøller er mega savnet! Jeg tror, at det er det mest livsvækkende der nogensinde er sket for mig.
Tak!
Nu skal jeg sove, og glæde mig til i morgen og weekenden, som bliver det bedste. Waauw.
Har i nogensinde overvejet hvor meget en telefonsamtale gør? Altså en vellykket én?
Det har vi. De er fantastiske.
Jeg eeeeeeeeeeeelsker dig!

PS. Det er torsdag og alt er godt. Og Jerry er manglet.

over and over.

Den der skrækkelige aften på Femmøller.. Den der følelse. Alle de der følelser, men helt bestem den følelse, at føle sig fuldstændig ligegyldig og uden betydning. Ja, den. Den havde jeg igen i dag. Stærkest da jeg cyklede mod min veninde. Da jeg opdagede hvad jeg igen var blevet rodet ud i. Jeg brød næsten sammen på cyklen. Hvis man overhoved kan det?.. Skulle kæmpe for ikke at miste kontrollen fuldstændig. For jeg skulle jo stadig cykle videre..
Lort.
Tving mig ikke til at vælge dig fra. Det vil jeg virkelig ikke. Hør p mig.. Jeg VIL ikke vælge dig fra, lige meget hvad du gør. Men måske bliver jeg nødt til det. Og jeg vil det ikke... Så hjælp mig dog forhelvede.
Don't mess us up.

Men måske har vi bare brug for at være badass engang imellem når det hele føles for uoverskueligt. Måske er den smukke pige man elsker bare ikke nok, når fortidens minder presser sig på og får ens blod i kog. Måske har man bare brug for at være dum og gøre noget vi sine problemer. Ærlig talt.. Havde jeg ikke også gået hen og sparket kuglerne af ham, hvis han åbnede munden for at sige ét ord mere om mig? Tror jeg faktisk at jeg havde...............
Vold er ikke løsningen. Den er aldrig løsningen..... Og det gør ondt at føle sådan her igen.... Rigtig ondt. Men hvad kan jeg gøre? Hvad skal jeg sige.. Endnu et drama løser ingenting.. Og inderst inde tror jeg nok, at jeg forstår. Måske havde du bare brug for at tage den smøg, som så åbenlyst var noget forkert at gøre?


Jeg elsker dig..
Også selvom du efterlod mig på det bare gulv.

"Over and over" med Three Days Grace. For os.