tirsdag den 13. juni 2017

I dag helede mit hjerte

I dag helede mit hjerte.

Dels fordi min bedste veninde altid vil være der. Hun er min eneste ene, min stabile soulmate.
Dels fordi jeg tog mig sammen, og var en veninde. En veninde, overfor dig, som jeg egentlig meget hellere vil være end alt det jeg har været på det sidste. Det er ikke mega sjovt at vide, at der er sommerfugle i maven på dig over en anden, men det er bedre end ikke at være venner med dig. Og no matter what, så vil vi altid have hvad vi havde. Det kan ingen tage fra os. Jeg er stadig hende der gjorde dig sindssyg. Hende, der ved lige hvad hun laver.

Derudover så gjorde min bedste veninde mig opmærksom på én ting; Lucca, du fortæller hvad du gerne vil, og det du gerne vil, er at kæmpe videre. Så kæmpe videre er det jeg gør. Jeg håber det bliver rigtig godt igen en gang. Jeg tror på det. Jeg kæmper for det. Samtidig med jeg kæmper for vores venskab, for heldigvis har vi stadig et år tilbage i hinandens selskab.

mandag den 12. juni 2017

Jeg nedskrev to meget vigtige sætninger i dag; "Det er ucharmerende, når du ikke gør dit bedste." og "Du ved du er på vej videre, når du glemmer, at han ikke har svaret."

Egentlig har jeg lige dårlig samvittighed over det nu, for han ved jo egentlig godt, at han måske ikke er så klog, så flot og så populær, som han gerne vil være. Problemet var jo bare, at det var han i mine øjne.. I hvert fald ind til for 1,5 måned siden. Jeg føler mig stadig snydt, når jeg ikke modtager sjove snaps eller mærkelige beskeder om natten, når han er fuld. For i bund og grund betyder det jo bare, at han er kommet videre. Vi ved alle sammen, at alkohol giver en mere lyst til at skrive til de der mennesker, som man crusher en lille smule på - og det er så tydeligt ikke længere mig.

Men det er okay. Og det har været okay i noget tid. Det er specielt okay, når jeg bliver mindet om at du egentlig ikke er et menneske, som jeg ønsker at dele mit liv med. Du er ikke engageret, du gør ikke dit bedste og helt generelt, så er du sku ikke så imponerende. I hvert fald ikke medmindre man tæller at holde sig længe vågen og være mest fuld med, som ting der imponerer damerne.

Du var, og er, however et menneske, der giver mig en eventyrlysten følelse i maven. Du giver mig lyst til at danse hele natten, skippe søvn for dybe samtaler og stikke af til alverdens hjørner af vores skønne verden. Jeg tror ikke du har det på samme måde - jeg tror ikke du har lyst til at rejse ud med mig, men det er også okay. Det er nok i virkeligheden ikke dig, der er så fascinerende, men mere tanken om det nye, spændende og sindsoprivende, som stadig findes derude i verden.

fredag den 2. juni 2017

Der er sket så ufatteligt meget de sidste to år. Og selvom jeg troede, at det at få jeres venskaber tilbage ville betyde en hel masse, så tog jeg vist fejl. For i kender mig ikke på samme måde mere. I have changed, som man nu gør, når man lever uafhængigt af visse personer i en vis periode.

Og der faldt tiøren. For selvfølgelig har ham min ekskæreste også ændret sig. Han har endda haft længere tid end to år til at gøre det. Og måske er det ikke fordi han ikke må se os længere, måske har han bare ikke lyst. Jeg kan godt nikke genkende til det - der er da også folk jeg egentlig havde det fint med, som jeg ikke har lyst til at bruge tid med mere. Det er bare for besværligt og overhoved ikke det værd. Måske indså han, at jeg ikke længere var det værd, da jeg var en smule offensiv til nytår. Jeg ved ikke om der er nogen måde at gøre op for det igen, og jeg ved ikke engang om jeg bør prøve. Hvis han er glad i sit nye liv, så er jeg glad på hans vegne.. Selvom jeg er ked af det på mine vegne, fordi jeg har mistet ham som en del af mit liv.


Nå, for at vende tilbage til sporet, så handlede det her egentlig om den ven, der om lidt kommer på besøg. Jeg er bange for han tror han ved for meget om mig, og derfor tillader sig at opføre sig derefter. Det orker jeg i bund og grund ikke... Så nu må vi se hvordan den næste tid bliver.