Mænd som jer burde have noget mere erfaring på det lidenskabelige plan. Det går ikke at have den samme rytme under hver kysseseance - det bliver nemt en smule forudsigeligt. Derudover nytter det ikke at være så fastspændt i ens vaner, at bare fordi de seksten andre kunne lide det på en bestemt måde, så gælder det nok også de seksten næste.

Det kan være det var fordi i var så gamle. Havde såå meget erfaring. At i derfor ikke kunne omstille jer til noget andet, end det i førhen havde været vant til. Men det er okay, for det behøves jeg heldigvis ikke nøjes med.

Lige pt har min hjerne åbenbart valgt at gennemarbejde jer to, selvom jeg ikke mangler jer i mit liv længere. Men det er okay, og egentlig lidt spændende hele tiden at finde ud af hvad der har irriteret mig ved jer. Når der ikke er noget jeg kan gøre ved det, så kan jeg vel lige så godt lære af det.

Er der måske en der kan drømmetyde?

På randen til gråd fortalte jeg min veninde, at en bestemt engelsk herre var spottet til festen, som min kæreste var til den aften. Derudover var en anden gamle flamme, det burde have befundet sig i Thailand også til stede. Det var for meget for mig at håndtere, at der sad tre mennesker med så stor følelsesmæssig betydning for mig i det samme lokale. Min stemme og min krop rystede, mens jeg prøvede at overskue situationen. For hvad gør man egentlig? Det handler ikke længere om kærlighed og hvem man helst vil have. Det handler om relationer i livet, som man er ked af at have mistet og pludselig har en chance for at genoptage. Men skridtet er så uendeligt langt, og man er bange for at kikse i forsøget. I drømmen havde jeg formået at skrive til ham, der burde have været i Thailand. Han ville gerne mødes og snakke med mig, hvilket i første omgang var et kæmpe skridt. Vi mødtes, og vi kom på god fod igen. Det var for mig en stor lettelse pludselig at have ham og hans geniale sind i mit liv igen. Hvad angår ham den anden. Ham min store envejs forelskelse.. Ham var jeg sur på. Pludselig var min mor dukket op til festen, og hun havde formået at introducere sig selv til ham og vide hvem han var. Så glædelig fortalte hun mig, at han var der. Tak mor, hvis nu jeg ikke selv kunne genkende ham. Men det kunne jeg. Og jeg rakte ham pænt fingeren, fortalte ham at man ikke kan opføre sig så dumt overfor en pige, som man helt selv har fået til at forelske sig i en og så gik jeg ellers.

Det er nu nogle timer siden jeg stod op, og drømmen er sivet mere eller mindre ud af mit hoved. Det der stadig undrer mig er, at hovedpersonerne i denne drøm er to mænd på næsten 30, som jeg havde i mit liv for 2 år siden. Jeg har ikke tænkt på dem i lang tid, men nu skal dårlig samvittighed og sure miner åbenbart præge mine drømme så meget, at jeg bliver forvirret af at vågne op ved siden af min kæreste.

Jeg har været ovre det faktum, at min ekskæreste og jeg ikke skulle være sammen længere, meget længe. Men at acceptere at den ven, som jeg har haft siden jeg var 13 pludselig var ude af mit liv tog mig en del længere tid. Det var faktisk først i går, to år efter jeg besluttede mig for at det var slut mellem os, at det gik op for mig, at vi ikke var venner længere. Og at jeg altså havde det fint med det.