xD

Lige i dette øjeblik, der har jeg lidt mit eget lille grineflip over Jakobs fede stunt med apostrofferne over bogstaverne, og ændrede fornavn. Det faktisk helt okay nice!

at være taknemmelig.

"It's harder starting over, then never to have changed."
Efter 6 års intens krig med mig selv, er der endelig nogen der har blandet sig.
Jeg var til lægen og snakkede med ham om psykolog & depression. Jeg har ingen depression, men psykologhjælpen ville nok være en gavn. Jeg er lettet. Han sagde "om et år har du glemt alt om det her, og kan leve dit liv uden at tænke tilbage hele tiden." Han gav mig en grund til at kæmpe videre.

Tak, fordi du hjalp mig til det her <3

"Det er rigtigt, når folk siger kærlighed gør blind. Jeg kan jo forhelvede ikke se noget!"

Så var der lige det der billed på facebook, der beviste hvorfor jeg så ynkeligt har savlet over dig de sidste 5 år. Så var der lige det billed der beviste, at jeg stadig kan give dig skylden, og stadig gør. Og selvsamme billed beviste også at Mr. Øv fra BG ikke på nogen måde når op til din standart. Don deal!

Og så var der lige dét der med han sagde han elskede mig...........
Wauw.

262626262626262626

I dag er det den 26. august.
Det er 2 måneder siden jeg stoppede på Femmøller Efterskole. Og så også 2 måneder siden jeg lige havde opnået alt, og vidste hvad jeg ville med mit liv. Det er den ret øv-ting ved den her dag. Jeg sidder konstant og drømmer mig tilbage, og savnet vokser bare. Desuden kan jeg ikke komme med til Århus festuge i den her weekend, og det betyder at jeg ikke får genset halvdelen af de elskede mennesker fra sidste år. Øv.
Den gode ting ved i dag er, at det er én måned tilbage til at s-togene igen kører fra Allerød st.! Det betyder kortere transporttid, og at jeg kan komme hurtigere ud til Hedehusene! Og såmænd også alle andre steder!
Desuden boede jeg på værelse 26.. wauw, wauw, wauw! <3

why does love always feel like a battlefield?

Her sidder jeg. Alene og fortabt er nok ikke helt rigtigt, men det føles lidt sådan.
Jeg savner, mere end jeg nogensinde har prøvet før. Og ja, selvfølgelig er det efterskole jeg savner. Min roomie havde fødselsdag i går. Det betyder, at der var 6 uger til min fødselsdag i går, og 5 uger + 6 dage i dag. Og alt er "et år siden" i denne her tid.
I går var det fx et år siden vi havde rullende grammatik på Femmøller Efterskole. Det betyder, at det var et år siden jeg lidt småbange kom hen til Jakob, sagde vi var i "gruppe en" og at jeg ikke kunne finde ud af grammatik til ham. Han begyndte at grine af mig over jeg ikke kunne sige "gruppe et", som det jo rigtigt hed, men det var et oprigtigt grin, så allerede der begyndte jeg at holde lidt af ham. Vi styrede til grammatik. Vi løb ud til posten, smed vores røv i gulvet og stirrede blankt på papiret, hvor vi skulle sætte kryds, bolle og bølgestreg. Først anden gang forstod vi det, og 3. gang var vores rekord. På omkring 15 sekunder løb vi derud, satte kryds, bolle og bølgestreg (okay, jeg gjorde. Jakob sad og var lidt lost), og løb hurtigt tilbage. Fuck vi var stolte af os selv, og det var starten på en genial weekend, der senere skulle blive til en genial flirt, men et desværre problemfyldt forhold..
Dagen efter (for nu præcis et år siden), satte Simon "the butterfly effect" på inde i tv-stuen, og jeg hoppede direkte over ved siden af Jakob og nakkede hans dyne. Jeg ved faktisk ikke om det var Jakob jeg lå ved siden af, men jeg tror det næsten, for det er det der ville give mest mening, og mest betydning. Egentlig var mine tanker et helt andet sted efter den film. Det var ikke Jakob mine øjne søgte, men at tænke tilbage på det var ham der var ved min side, varmer nu alligevel. Wow, en dejlig weekend. Fik jeg egentlig nogensinde sagt tak, for at du hjalp med at gøre rent på dobbleren? Tak for det i hvert fald.
I dag er det også et år siden den fjollede dreng hoppede op og ned af mig, med begge arme i vejret, fordi han skulle vise noget han havde set på youtube. Wtf? Det var så underligt. Jeg blev næsten bange for dig, men på den anden side fik det mig også til at holde lidt mere af dig.
Så uskyldigt det hele var i starten. Så fantastisk det var. Jeg blev lykkelig, når du ville holde mig i hånden i offentlighed. Jeg flækkede af grin når vi snakkede om små legemsdele, og søgte på det på youtube. Wauw, jeg savner dig dreng. Du gjorde mig virkelig til et nyt menneske.

Alt er et år siden. Den lykkelige start på efterskole er et år siden. Nu er den den lykkelige start på gymnasiummet det præget min hverdag - og klart, jeg elsker det! Gymnasium er helt klart lige noget for mig.. men havde jeg chancen var jeg tilbage på FE på et splitsekund.
Det er virkelig utroligt, hvor meget efterskole kan betyde. Ligemeget hvor meget eller lidt man deltog i det.

234567890098765432345

Jeg føler mig splittet i 17 dele.
1. Jeg savner Femmøller... no fun about that. Specielt fordi jeg ikke kan komme med til gammel elev dag ): !
2. Jeg savner Tønning/Træden, hvilket jeg virkelig ikke burde.. Og så alligevel, jeg savner virkelig de søde mennesker og deres forpulede popsprog. Jeg savner at grine af min daværende kæreste låne min foundation. Jeg savner at dulle mig så meget op til en fest, at jeg skammer mig over mig selv. Jeg savner at være mega klam, og have så lidt at lave, at dagen foregår i sengen og foran tv'et, og sådan kunne jeg jo fortsætte. Kort fortalt, jeg savner Tønning/Træden, og de mennesker jeg kendte/kender der..
3. Jeg savner mine venner og veninder i Allerød, som jeg ikke ser særlig meget til, fordi gym, lektier og kærligheden tager al min tid!
4. Jeg savner Nordjylland/Støvring, men det i sig selv er ingen overraskelse, da jeg altid savner de mennesker derfra.
5. Jeg savner Anna. Kære, søde, glade Anna, der passer ind alle vegne. Anna, jeg savner og elsker dig, at du ved det.
6. Jeg savner at drikke cocio og spise kage i byen efter skole. Måske skal det indføres nu igen, hvor jeg går i skole tæt på hjem?
7. JEG SAVNER SOLEN.

Okay, det var måske ikke 17, og måske har jeg også glemt nogle ting som jeg savner, netop pga jeg savner så meget, men pointen er, at jeg er splittet. Jeg savner så mange ting, og vil være så gerne være så mange stedet, men det kan jeg ikke. Og ærlig talt, så har jeg det faktisk også rigtig godt, som jeg har det nu. Gymnasietiden er sku fantastisk..


Wauw.

wauw..

Hmm.. jeg tænkte på noget.
Jeg oprettede denne blog for at skrive lidt om lykke, og den glæde der får en i gang her i livet, og da mine tidligere indlæg måske ikke helt har været om lykke, tænkte jeg at det da måtte være på tide.
Først og fremmest, hvor er jeg dog glad for at være i live. Jeg er lige i dette øjeblik glad for alt. For at have en skøn klasse på mit gymnasium, for at have det sjovt i skolen, for at have kærlighed i mit liv, for at have mine venner og mine alt for vidunderlige minder, selv for at føle at jeg lærer noget igen!
I går fløj jeg hjem på en lyserød sky. Godt nok var jeg meget gnaven over togene ikke ville køre mig hjem, pga oversvømmelser og sporarbejde, men det ændrede ikke på at dagen havde været F A N T A S T I S K. Wauw, siger jeg dig! Kærlighed skal ikke undervurderes, for selvom det er noget af det mest hjerteknusende, så er det også noget af det stærkeste medicin. At ligge i en drengs arme, og vide at der ingen bekymringer er, er virkelig lykke på høj plan. At grine og fjolle rundt som små børn, selvom man nærmer sig myndighedsalderen, eller allerede er der, er også bare lykkefremkaldende. Og i går, der var jeg lykkelig!
Efterfulgt af i dag, gjorde ikke noget værre, for jeg havde en grinern og første rigtig skoledag sammen med de kære mennesker i min klasse. Jeg stod op i morges og følte mig uovervindelig. Jeg glædede mig næsten til at komme i skole. Nej, ikke næsten, jeg glædede mig faktisk! Fordi jeg vidste jeg kunne se frem til en nice dag med nice mennesker! Tak 1.t, i er fandeme unikke!?

Nattero?

Søvnen er en fantastisk ting. Den åbner vores sind og viser os verden. Den får os til at se, at gud er en lort. Men hvis gud ikke findes, og lort gør, hvad er svaret på regnestykket så? Hvorfor er svaret 42? Og hvordan kom man frem til at verden er vores? Der er ingenting der passer, selvom alting falder i hak. Vi vil alle sammen føde gud i os selv, danne denne gud og følge ham. Gud er forskellig fra person til person, også selvom vi nogen gange kalder dette væsen for noget andet. Betegnelsen er gud, og det er det mennesket følger. Vi har bildt os selv ind at verden er vores, men det er ikke rigtig. Vi tilhører verden, ikke omvendt. 
Alting giver poludselig mening, selvom intet nogensinde har været uforståeligt. Alle følges ad, ned af den samme vej, hvor bier og blomster udfolder sig og skaber glæde. Glæden afspejles i honning, som vi kommer på vores morgenbrød eller i yougurten. Nogen putter også denne glæde i teen, og alle nyder godt af det. honning indeholder sukker. Honning er sukker. Og sukker skaber liv, også selvom vi indtager for meget af den. Sukker er med til at gøre små glæder størrer og på andre tidspunkter er det som et plaster på såret. Men man skal ikke altid komme plaster på såret, for så vil det ikke hele. Man skal holde såret udenfor i kulden, så man kan mærke det i hele sin krop, og kan vende sig til det. Først der kan man trække sig tilbage og se såret bliver til et ar. Arret vil med tiden forsvinde. Medmindre man er blevet bidt så dybt af sin egen hund, at der for altid vil være sammensyningen af ens hud vist som et rødt ar. Men stadig, tiden læger alle sår, og man lærer at leve med det røde mærke på hånden. Man lærer at leve med det knuste hjerte i sit bryst, selvom det brænder og sviger. Man skal se verden, indse hvad der gik galt, og derfra kan man komme i gang igen. Man skal ikke kaste med sten for at få hævn, for fysisk hævn gør kun ondt på oversiden. Man skal heller ikke kaste med stenfrugter, hvis den anden person ikke kan tåle dem, for så kan man risikerer at blive tiltalt for mord.

Det var meningen alting skulle give mening, og det gør det også, hvis du tænker dig om, og slår hjernen fra. Man forstår bedst ting når man ikke prøver at forstå dem. Man følger bedst med når man slapper af. Ens sind er kun åbent når man slår hjernen fra og kun bruger sine sanser. Ligesom når storesøster tvinger en til ikke at gøre sit bedste når nogen ser på. Slap af, gør dit bedste alligevel, så vil folk alligevel elske dig. 
Kærlighed er vigtigt. Men den vigtigeste kærlighed kommer ikke fra en man tænder på. Den vigtigeste kærlighed kommer fra hjertet, og er den man giver til sig selv. Men stadig skal man bruge nogen til at lærer sig at elske. For det bruger vi et fint ord; Mor. Tak gud/lort/eller hvad det nu er, som skabte mor. Mor er grunden til livet fungerer. Engang bliver man selv mor, eller far, afhængig af hvad man er og kan. Engang bliver man til noget, for engang går verden op for en, også selvom man ikke er i søvnens univers. Det kaldes at blive voksen, og det kan ikke være sundt. Det dræner ens livsenergi og formindsker ens evne til at se verden i et højere perspektiv. 
I nat vil jeg nyde denne vidunderlig gave igen, som vi har fået tildelt af verden. den gave som giver evnen til at se verden forfra, før vi forpestede den med fjollerier. Søvn er den bedste opfindelse, den udvikler vores hjerne. Måske vil jeg for altid blive ved med at se verden på denne måde, så meget som jeg sover?

hvad er lykke, det er stykke, af en kage, som alle vil smage!

Goddag fremtidig lykke.
I dag er jeg lykkelig. Ikke fuldt ud glad og tilfreds, men jeg er lykkelig, og det er nok til mig!
Dagen har nemlig budt på diverse goder! Sjov skoledag med 1.t, romantik på bakken og senere en klasse og en betydningsfuld dreng i Dyrehaven ved ulvedalen.
Jeg ved ikke helt hvad jeg skal sige, andet end wauw! De der snakke med min mor, og at få grædt ud hjalp virkelig på mit syn på verden! Lige pludselig ser alt meget lysere ud, også selvom der er lektier for til næste uge, og min bioteknologilærer er kedelig at høre på!

Hey you, I AM HAPPY!

Det værste er på en eller anden måde at vide, at de nye elever på femmøller efterskole snart ligger sig til at sove trygt og godt i deres senge, ja, selv i min seng.

What a daaaaay.

Første skoledag på BG, og "wuuuuut" var nok min første tanke. Efter noget tid gik det op for mig hvilken klasse jeg havde valgt, og ja, den er nørdet, ligesom jeg egentlig selv er, når det gælder skolefag. Menmen, jeg håber og tror på det bliver godt. Ja, for vi skal være posetive!

Derudover har jeg haft en lang snak med min mor om savn, had, psykologer, forelskelser og livet. Det hjalp på mit meget nedtrykte og forvirrede humør. Det var dejligt at få tømt hjertet og få de ord, som hun kunne give, proppet ind i mine ellers så overfyldte tanker.

Og udover alt det så savner jeg min kære Anna! Hende kunne jeg godt bruge i min hverdag. Men Anna, jeg er glad for dig. Las os leve og være til i denne triste, men stadig på en eller anden måde fantastiske, tilværelse.

min elskede...

Jeg skrev noget uforskammet til William. Noget der ville fik en lang diskussion igang om hvorvidt jeg var barnlig og lav. Det var jeg selvfølgelig i deres øjne, for sådan noget kan man slet ikke tillade sig at skrive i en sms. Hvis jeg virkelig ville sige det, bad de mig om at ringe, men som om jeg ville kunne finde på at ringe. Mange ville nok sige jeg ikke turde og bare var en kylling, men mange ville nok også bare ligge sig ned og dø af grin, for de fleste ville se det fra min synsvinkel. Jeg skrev en masse lort, en masse ting som var for onde eller for lavstammede til at slynge ud. Jeg skrev ting jeg ikke vidste noget om, men bare ville ud med, og jeg skrev ting, der gerne skulle have været sårene. Du vil nu helt sikkert få både sms'en at se og en masse ord i hovedet om, tjaa, hvor lav jeg egentlig er. Men jeg ved også, at selvom du vil blive sur på mig over den besked, og selvom du vil være pinlig berørt og føle at jeg ikke respekterer dig, så vil du nok også grine lidt. Jeg håber du inderst inde vil smile og se, hvorfor jeg skrev den. For du kender mig. ja, trods alle mine modsigende ord, så kender du mig faktisk rigtig rigtig godt.
Men for at komme til pointen, så var det som virkelig pissede mig af, er at to personer uden særlig stor betydning skulle blande sig. De har begge både været venner og flirts for os, men ingen af disse titler giver dem ret til at gøre, hvad de gør nu. Hvorfor er der folk der skal fortælle os hvad vi har gjort forkert? Vi har ingenting gjort forkert. vi har levet, taget af hinanden, lært af hinanden, hjulpet hinanden og sammen har vi skabt noget, som ingen af os nogensinde vil kunne glemme. Vi skabte kærlighed. Ren og frisk kærlighed. Godt nok var der mange huller i vores kærlighedsvej, alt for mange endda, men vi skabte stadig noget der for altid vil binde vores hjerter sammen. For de er bundet sammen, og de savner hinanden, ligemeget hvad vores hjerner siger.
William har ingen betydning, og hvad jeg skrev var ondt. Jeg ved det godt, og du ved også godt, at jeg sad med det største smil på læben mens jeg skrev den besked. Jeg ved dog ikke hvad det skulle være godt for, men jeg har besluttet mig at leve efter lysten og ikke efter hvad jeg burde. Men ligesom mit hjerte er imod min hjerne, så er min lyst også imod min "jeg burde", så derfor måske det store kaos i mit hoved. Jeg håber ikke du bliver for såret når du hører om mig fra dine venner, og jeg håber ikke det vil ændre dit syn på mig, for ligesom vi altid sagde på skolen, så fuck da dem. Der er ingen mennesker i verden, udover os selv, der skal fortælle os om hvad vi føler. Det var i hvert fald noget vi lærte igennem vores tid sammen.
Men igen! for at holde os til pointen, så er jeg ked af at jeg har såret dig så meget. Det jeg er allermest ked af, er nok, at det nu ikke er os der styrer vores liv, men savnet og afhængigheden der fører os i en bestemt retning.
Jeg er ked af at vi er adskilt, for på tidspunkter er det ikke engang her, jeg har lyst til at være.
Du sagde jeg var knækket, og jeg skulle have hjælp. nu har jeg for første gang accepteret, at du har ret.

random

Jeg kan huske dengang det bare gik op og op ad bakke, med ham jeg kaldte min.

Det er lang tid siden.

Nu går det bare op og op ad bakke med hende jeg kalder mig.

Hvorfor?

Det er spørgsmålét. Dét spørgsmål som har fyldt mit hoved lige siden jeg var 10 år gammel og gik i 4. klasse. Jeg kan tydeligt huske mig selv sidde og skrive "hvorfor?" ned på en masse papirer, og tænke en masse sætninger med ordet "hvorfor" i starten. Jeg var fascineret af det ord dengang, og det er jeg på sin vis også stadig.
Man kan spørge hvorfor til ALT. Hvorfor købte jeg en mobil over nettet, når det ville være nemmere at købe den nede i butikken? Hvorfor hang jeg postkortene på min væg op så de formede et halvt hjerte - og hvorfor ikke et helt? Hvorfor kan jeg nogen gange ikke vente med at komme ud at rejse, og hvorfor vil jeg nogen gange hellere ligge under dynen? Sådan er der så evigt mange spørgsmål, nogen af dem er fuldstændig ligegyldige spørgsmål, men andre, som fx. "hvorfor nyder du at såre mig?" er mere dybtegående.
Livet er et stort spørgsmål, er det ikke? Vi stiller spørgsmål ved alt! Selv ved hvorfor VI er i live, og hvad vi skal bruge det til.
Men lige nu er det eneste spørgsmål der fylder mit hoved, et spørgsmål om HVORFOR han opfører sig sådan her. Han fortalte mig alverdens ting, og nu beviser han gang på gang, at det bare var løgn. Det var intet andet end tomme ord han fyldte i hovedet på mig, for at jeg skulle blive, så han kunne bevise overfor omverdenen, at han også kunne score og være elsket. Men løgn var det, og havde det ikke været for "den sidste chance", som blev opbrugt, så ville vi sikkert bare LEVE på en løgn nu. Det hele var løgn og latin, og det sårer mig.
Nu sidder jeg så her, såret og med hovedet fyldt med hvorfor-spørgsmål. Men egentlig, så har jeg det godt. JEG har det godt med hvem JEG ER, og måske er det bare alt der skal til for at tilgive løgnene og blive glad igen? For ja, hvorfor skulle jeg ikke kunne være glad? "De kan kun få dig ned med nakken, hvis du selv giver dem lov" læste jeg engang. Det er et skønt citat, for det viser at vi hver især er stærke og kan gøre hvad vi vil - hvis vi vil. Og jeg vil gerne. Jeg vil gerne være glad og lykkelig. Jeg vil gerne være fri for alle tanker om sårende mennesker og hvorfor-spørgsmål hele tiden, og det kan jeg også blive, hvis jeg giver mig selv lov.
Så det er her vi starter; med at give mig selv lov til at give slip.

kommer vi, eller går vi sammen?

humøret kommer og går. vennerne kommer og går. musiksmagen kommer og går. timerne går bare. minderne kommer ikke tilbage. men livet går bare videre. jeg kommer ingen vegne, fordi jeg ikke går. jeg ved ikke om du nogensinde går igen, eller om du nogen sinde kommer her. sæbeboblerne går lige så snart de er blevet selvstændige. alting går. alting kommer. det hele flyder bare sammen. kom og gå, som du selv vil bygge på dit liv.