Verdens største selvtillidsboost

Jeg har i mange år døjet med mindsket og ingen sexlyst. Bom. Der var den. Ude i det blå, hvor man ikke kan trække det tilbage. Det har været så vanvittigt et tabu, men det er det ikke længere. Jeg får det, som med alt, bedre af at snakke om det. Og det er ingen skam længere, for jeg har formået at holde 3 lange forhold i live, selv uden passion for sex.

Jeg stopper snart på p-piller. Efter 7 år på en pille, der muligvis har frataget mig mennesket største gave, er jeg klar til at stoppe. Jeg er klar til at have uregelmæssig menstruation, nedlæggende smerter og større chance for graviditet. Alt sammen for at komme tilbage til min krop.
Når man først får øjnene op for, hvad det egentlig er jeg udsætter sin krop for ved dårlig mad og hormoner, så får jeg sgu lidt skyldfølelse. Nu har min krop passet og plejet mig, elsket og accepteret mig i alle 22 år jeg har levet. Og hvad gør jeg? Stopper cheeseburgers, kemikalier og hormoner i den, for at tilfredsstille normen. Idiot Lucca. Og undskyld krop!

Så nu stopper det. Eller i hvert fald inden for den næste måned, så min cyklus lige kan være med. Jeg siger farvel til et kapitel med regelmæssige menstruationer, perfekte cyklusser og forhåbentlig siger jeg også farvel til et dårligt sexliv. Jeg velkommer alt, hvad der medfører, med åbne arme, hvis bare jeg kan få lov til at have lyst til min fantastiske kæreste!

Men for at komme frem til pointen, om verdens største selvtillidsboost. Jeg har haft det sådan her i 7 år. På de sidste 7 år har jeg haft 3 lange forhold. Forhold, der alle har lidt under min manglende sexlyst, hvilket har ført til halvhjertede samlejer. Jeg vil ikke lyve, for det gik fint i starten. Jeg kan ikke huske at have haft særlig mange problemer i det første års tid, men det blev langsomt værre og værre for at have nået det ultimative omgang lort nu. Og det er ikke fordi jeg ikke vil have sex. Jeg hungre efter nærheden og orgasmerne, tro mig! Men lige så snart muligheden er der, siger både hovedet og kroppen nej tak. Så tænker jeg på matematikopgaver, begravelser og hvorfor i alverden der ikke er fugtigt mellem benene på mig.
Alligevel har jeg formået at have 3 lange forhold.. Med 3 drenge, jeg ikke har været mange øjeblikke i tvivl om, at de elskede mig. Og specielt det sidste forhold her, som jeg er så heldig at have. På trods af virkelig mange besværlige omgange elskov, så er han her stadig, uden et øjebliks tvivl om den kærlighed vi har. Dét tager jeg som et kompliment. Derudover styrker det min selvtillid for vildt. For hvis han ikke er her for mine kundskaber i sengen... Så må han virkelig kunne lide mig for mig. Og efter flere år med dårlig selvtillid på grund af mobning, så varmer det mere end ord kan beskrive.

Hvem blogger, når man har det godt?

Kæreste du,

Jeg har det godt. Jeg har det så skønt og dejligt for tiden, at jeg på alle måder glemmer at skrive om det. For hvem gider også at læse om at solen skinner, min kæreste er vidunderlig og at jeg både har et job og en jobsamtale om lidt? Derudover har jeg fået min egen lejlighed, hvilket betyder at jeg er sluppet af med det helvede af en roomie, som jeg havde mig for blot 1,5 måned siden.

For 3 måneder siden sagde jeg min lejlighed på Reberbansgade op. Det gjorde jeg velvidende, at jeg ikke havde noget andet sted at bo. Jeg var forvivlet, irriteret, modløs og i rigtig dårligt humør hele tiden, fordi hvordan skulle det dog ikke gå! Men så blev jeg tilbudt en lejlihed (aaaalt for dyr, men jeg sagde ja tak). Derefter fik jeg et job (dårlig løn, men hallo, penge!). Pludselig løste alle mine problemer sig, og nu sidder jeg har i min perfekte 2-værelses lejlighed i den roligste gade i midten af Aalborg. Jeg elsker den, selvom gulvene er skæve og knirker. Jeg elsker den, selvom min seng ryster, når de andre beboere smækker deres døre. Her bor jeg, og det er fantastisk!

Hvad der er endnu mere håbefuldt og fantastisk er, at jeg på tirsdag har en jobsamtale i en af mine absolut drømme-arbejds-butikker. Det ville simpelthen være det mest fantastiske studiejob jeg kunne forestille mig, og jeg krydser alt hvad jeg ejer og har for at de accepterer mine 5 ugers sommerferie og kan lide mig for den jeg er! Jeg kan love jer for, at hvis det job bliver mit, så kan tingene seriøst ikke gå bedre (så bliver man lidt bange for de kun kan gå dårligere, ikke?).

Livet er lige som det skal være, sommeren er her og jeg er glad.

Og på onsdag tager jeg til lægen for at snakke om de der p-piller. Jeg tror det er på tide jeg smider de hormoner og finder den rigtige Lucca frem fra gemmerne.