Min søster nynner puf.
Hvor ville jeg ønske man kunne vække fantasien til live igen.
Der vokser blomster på Pippis grav.
Hvor ville jeg dog ønske jeg kunne holde min smukke fugl i hænderne, bare en gang mere.
Det gør ondt i min mave, fordi jeg bekymre mig.
Hvor ville jeg dog ønske, at det var den følelse der ville forsvinde, og ikke alle de vigtige.
torsdag den 28. april 2011
onsdag den 27. april 2011
i nattens mørke er alle lyde farlige
Sikke en dag!
I nat, ved halv 4-tiden, vågnede jeg op som jeg nu engang plejer og kiggede på min mobil. Og ja, klokken viste halv 4. Da jeg skulle til at sove igen, som man nu gør der om natten, kørte jeg en skrabe lyd som bestemt kom fra gulvet. Jeg stivnede bogstavelig talt af skræk, mens jeg forestillede mig en stor edderkop, en slange eller en tudse kravle/hoppe/krybe/gå rundt oven i min plastikpose for enden af sengen. Det værste var at lyden bare blev ved. Det.... kryb blev ved med at rumstere rundt på mit gulv. Nu ville en hver modig, stærk og rask pige (Som jeg om natten ikke ligefrem er. Der er jeg nok mere hende der kryber sig ind mod beskyttelse) rejse sig, tænde lyset og få løst mysteriet. Endda, hvis det ikke var et alt for klamt dyr, stå op og kyle det ud af vinduet. Men hvad gør jeg? På trods af al min styrke i dagslyset, så bliver jeg liggende unger min dyne, ude af stand til at bevæge en lillefinger, med skrækken ned af ryggen og øjnene fastlåst på den grønne lampe, der lyser fra min telefon, i håb om at tænke på noget andet. Jeg var simpelthen så bange! Og lige nu forstår jeg altså ikke hvorfor. Men i hvert fald stopper lydene lidt, efter at have varet ved meget længe i samme omgange, som om den forbandede frø (som jeg blev enig med mig selv om at det nok var) hopper rundt inde i plastikposen og er for dum til at komme ud. Da klokken nærmer sig de halv 5 er det lidt lysere, og modet siver langsomt, men sikkert, tilbage i mig. Jeg fik nok sovet lidt i den tid, men frygten vækkede mig alligevel hele tiden. Da min mor kommer ind og siger godmorgen er det første jeg råber, at hun skal kigge i plastikposen, for JEG skal i hvert fald ikke se den frø!!
Og ved i så hvad?
Jeg spildte virkelig min nat, og blev bevist i at jeg er jorden største kylling, for som jeg sætter mig op i sengen kan jeg se, at min femmøller plakat er fanget ned fra væggen. Og ved i hvad plakater og tape, der river sig løs fra væggen lyder som om? Frøer i plastikposer.
Ja tak, nu fik jeg ikke min skønhedssøvn pga. min plakat. Jeg føler mig modig....
Men resten af dagen har faktisk næsten været lige så fantastisk! Jeg formåede at holde nogen af de ting jeg har lovet mig selv, og været glad hele skoledagen. Jeg formåede at gøre rent på rekordtid, og tjene 100 kr. på det. Jeg formåede at spise min hjemmebagte calzone op (Og til de drenge og piger der ofte spiser sammen med mig, ved godt, at det i sig selv er noget at fejre), hvilket jeg er stolt af! Men det jeg var allermest stolt over i dag, det var da jeg gik ind på min søsters værelse og spurgte om hun ville med ud at løbe en tur (!!!!!). Mig? Løbe? Yeah right, tro om igen. Men ikke denne gang! Jeg tog fat i søsters stortsbh, træningsbukser, sko og bluse, og så løb jeg ud i det blå! Måske ikke så vanvittig langt, og måske ikke så vanvittig hurtigt, men pointen var jeg gjorde det frivilligt. Og for det er jeg godt nok stolt!
Og for lige at gøre dagen dét bedre, så har min far købt balsam. BALSAM!! Det har jeg savnet! Farvel til uredeligt hår og knuder. Nu kan jeg klare mit lange hår lidt igen. Yessir!
Så ja, lige nu har jeg det så rimelig godt. Jeg er veltilpas!
Forresten, så elsker jeg dig, min kære læser.
På trods af jeg er en kujon og dårlig til at koncentrerer mig i sommervejret, så er jeg stadig fyldt med blomstrende kærlighed!
I nat, ved halv 4-tiden, vågnede jeg op som jeg nu engang plejer og kiggede på min mobil. Og ja, klokken viste halv 4. Da jeg skulle til at sove igen, som man nu gør der om natten, kørte jeg en skrabe lyd som bestemt kom fra gulvet. Jeg stivnede bogstavelig talt af skræk, mens jeg forestillede mig en stor edderkop, en slange eller en tudse kravle/hoppe/krybe/gå rundt oven i min plastikpose for enden af sengen. Det værste var at lyden bare blev ved. Det.... kryb blev ved med at rumstere rundt på mit gulv. Nu ville en hver modig, stærk og rask pige (Som jeg om natten ikke ligefrem er. Der er jeg nok mere hende der kryber sig ind mod beskyttelse) rejse sig, tænde lyset og få løst mysteriet. Endda, hvis det ikke var et alt for klamt dyr, stå op og kyle det ud af vinduet. Men hvad gør jeg? På trods af al min styrke i dagslyset, så bliver jeg liggende unger min dyne, ude af stand til at bevæge en lillefinger, med skrækken ned af ryggen og øjnene fastlåst på den grønne lampe, der lyser fra min telefon, i håb om at tænke på noget andet. Jeg var simpelthen så bange! Og lige nu forstår jeg altså ikke hvorfor. Men i hvert fald stopper lydene lidt, efter at have varet ved meget længe i samme omgange, som om den forbandede frø (som jeg blev enig med mig selv om at det nok var) hopper rundt inde i plastikposen og er for dum til at komme ud. Da klokken nærmer sig de halv 5 er det lidt lysere, og modet siver langsomt, men sikkert, tilbage i mig. Jeg fik nok sovet lidt i den tid, men frygten vækkede mig alligevel hele tiden. Da min mor kommer ind og siger godmorgen er det første jeg råber, at hun skal kigge i plastikposen, for JEG skal i hvert fald ikke se den frø!!
Og ved i så hvad?
Jeg spildte virkelig min nat, og blev bevist i at jeg er jorden største kylling, for som jeg sætter mig op i sengen kan jeg se, at min femmøller plakat er fanget ned fra væggen. Og ved i hvad plakater og tape, der river sig løs fra væggen lyder som om? Frøer i plastikposer.
Ja tak, nu fik jeg ikke min skønhedssøvn pga. min plakat. Jeg føler mig modig....
Men resten af dagen har faktisk næsten været lige så fantastisk! Jeg formåede at holde nogen af de ting jeg har lovet mig selv, og været glad hele skoledagen. Jeg formåede at gøre rent på rekordtid, og tjene 100 kr. på det. Jeg formåede at spise min hjemmebagte calzone op (Og til de drenge og piger der ofte spiser sammen med mig, ved godt, at det i sig selv er noget at fejre), hvilket jeg er stolt af! Men det jeg var allermest stolt over i dag, det var da jeg gik ind på min søsters værelse og spurgte om hun ville med ud at løbe en tur (!!!!!). Mig? Løbe? Yeah right, tro om igen. Men ikke denne gang! Jeg tog fat i søsters stortsbh, træningsbukser, sko og bluse, og så løb jeg ud i det blå! Måske ikke så vanvittig langt, og måske ikke så vanvittig hurtigt, men pointen var jeg gjorde det frivilligt. Og for det er jeg godt nok stolt!
Og for lige at gøre dagen dét bedre, så har min far købt balsam. BALSAM!! Det har jeg savnet! Farvel til uredeligt hår og knuder. Nu kan jeg klare mit lange hår lidt igen. Yessir!
Så ja, lige nu har jeg det så rimelig godt. Jeg er veltilpas!
Forresten, så elsker jeg dig, min kære læser.
På trods af jeg er en kujon og dårlig til at koncentrerer mig i sommervejret, så er jeg stadig fyldt med blomstrende kærlighed!
mandag den 25. april 2011
something just happened
Sikke en smuk morgen. Jeg har hoppet på trampolin fra morgenstunden af. Solen er fantastisk og min mave er brun. Der er sket et eller andet i løbet af natten. Alting virker anderledes i dag. Min seng føles blødere, mere indbydende og beroligende. Mit hår sidder godt uden kam og glattejern. Faktisk krøller det i de blødeste flotte krøller lige nu. Vidunderligt. Smilet på mine læber er større end i går. Det er et glad smil, og jeg nyder det i fulde drag. Uroen inde i har lagt sig, i hvert fald for i dag. Jeg er ikke i forvirret. Ikke i dag. Jeg er glad og tilfreds med hvad jeg har, og ønsker hverken mere eller mindre. Hvor er det en vidunderlig følelse.
I går aftes lå jeg i min søsters seng og snakke. Jeg fortalt hende om min hverdag på efterskole, fra aftenen, gennem natten, ud på dagen til det blev aften igen. Alle detaljer fløj gennem mit hovede, og pludselig huskede man ting man troede man havde glemt. Årh, dejlige minder!
Hvad mon i dag byder på? Jeg ved jeg skal se de to gamle turdelduer senere. Det bliver dejligt at se dem igen! I morgen starter vi i skole igen, og intet kunne være længere væk. Det virker ulogisk at jeg skal pakke min skoletaske, tage bussen klokken 07.38, for at være i.. skole? I mit hoved er det sommerferie, og ligesom så mange andre af dens slags har det været befriende og bekræftende. Det føles som om jeg har haft 6 uger med sol, nydelse og afslapning over 1 nat. Gid man kunne lave det trick på hjernen i skoledagene, hva?
Men jaja, i morgen skal vi i skole. Jeg glæder mig faktisk. Det bliver dejligt at se de smukke ansigter derfra igen!
Nu vil jeg gå ud og nyde min fantastiske sidste feriedag.
Gud hvor jeg elsker påskeferier!
I går aftes lå jeg i min søsters seng og snakke. Jeg fortalt hende om min hverdag på efterskole, fra aftenen, gennem natten, ud på dagen til det blev aften igen. Alle detaljer fløj gennem mit hovede, og pludselig huskede man ting man troede man havde glemt. Årh, dejlige minder!
Hvad mon i dag byder på? Jeg ved jeg skal se de to gamle turdelduer senere. Det bliver dejligt at se dem igen! I morgen starter vi i skole igen, og intet kunne være længere væk. Det virker ulogisk at jeg skal pakke min skoletaske, tage bussen klokken 07.38, for at være i.. skole? I mit hoved er det sommerferie, og ligesom så mange andre af dens slags har det været befriende og bekræftende. Det føles som om jeg har haft 6 uger med sol, nydelse og afslapning over 1 nat. Gid man kunne lave det trick på hjernen i skoledagene, hva?
Men jaja, i morgen skal vi i skole. Jeg glæder mig faktisk. Det bliver dejligt at se de smukke ansigter derfra igen!
Nu vil jeg gå ud og nyde min fantastiske sidste feriedag.
Gud hvor jeg elsker påskeferier!
søndag den 24. april 2011
Jeg elsker..
- at sole mig
- at hoppe på trampolin (det skulle være god motion)
- lange gåture i solen
- at kigge på stjernerne en stjerneklar aften
- se film. Mange film. Mange gode film!! (10th kingdom & the butterfly effect <33333)
- når gamle, gode venner ringer en op!
- kram
- kager
- sommerfugle
- kamera
- blomster
- at være oppe og udenfor klokken 4 om morgenen. Der er SÅ smukt og fredfyldt!
- at alle de overstående ting, er noget jeg har brugt min ferie på - og noget jeg har nydt!
lørdag den 23. april 2011
påskeferie
.... Og så sidder jeg så her og undrer mig igen.
Det er snart ved at blive en vane, hva? At jeg sidder på mit værelse, alene, og skriver i min blog over et eller andet nyt, som er for dårligt eller forvirrende. Men denne gang undrer jeg mig over noget, som alle mest sandsynligt vil kunne forstå.
Jeg tog et valg, som vi så ofte skal, i vores kære senmoderne tid. Et valg, der enten ville gøre mig endnu mere ked af det eller glad igen. Jeg stolede på min beslutning, som så selvfølgelig viste sig at være hul i hovedet. Men alt det vidste jeg jo egentlig også godt allerede dengang, så det er ikke engang det jeg undrer mig over.
Ser I, det jeg ikke kan forstå er, at man kan have kærlighed så stærk og dybdegående, at intet virker sammenligneligt, og så bare skide på det. Jeg forstår ikke, at man kan opgive bogstavelig talt ALT for en anden person, og så stadig gøre ting man ved sårer.
Jeg ved godt man kan have delte følelser, og forvirring inde i sig selv. Jeg ved godt man kan gøre én ting, og helst ville noget andet. Jeg ved godt at mennesker er meget kompliceret til tider - ja, jeg er selv en af dem. Hvad jeg til gengæld ikke forstår, er hvordan man kan lyve overfor sig selv på den måde. At man kan decideret være sig selv utro. Jeg forstår det simpelthen ikke, og blodet koger i mig hver gang jeg ser på det fra den måske "forkerte" synsvinkel. Jeg forstår det ikke! Jeg vil ikke engang forstå det. Jeg er bare så sur.
Der er ingen ord eller tårer der kan rette op på det, der nu ligger som en tung byrde på vores skuldre. Der er virkelig intet, der kan gøre det okay. Det er simpelthen bare for meget nu.
Jeg har aldrig følt mig så pisset på. Så lidt værd.
Nu er jeg bare.. skuffet.
Men nogle ting er gode. For det første er det værste overstået nu, og den største bekymring er sparket ud af verdenen med en jernstøvle. For det andet er det igen mig, mig og kun mig, der bestemmer over mit liv. Sidst, men ikke mindst, så ved jeg nu, at jeg ikke skal bebrejde mig for at være som jeg er. Jeg er ikke forkert, et dårligt menneske eller noget i den dur.
Det har været en vidunderlig påskeferie. En meget smuk, nærværende og lækker påskeferie... Det er bare hårdt at sidde tilbage alene.
Det er snart ved at blive en vane, hva? At jeg sidder på mit værelse, alene, og skriver i min blog over et eller andet nyt, som er for dårligt eller forvirrende. Men denne gang undrer jeg mig over noget, som alle mest sandsynligt vil kunne forstå.
Jeg tog et valg, som vi så ofte skal, i vores kære senmoderne tid. Et valg, der enten ville gøre mig endnu mere ked af det eller glad igen. Jeg stolede på min beslutning, som så selvfølgelig viste sig at være hul i hovedet. Men alt det vidste jeg jo egentlig også godt allerede dengang, så det er ikke engang det jeg undrer mig over.
Ser I, det jeg ikke kan forstå er, at man kan have kærlighed så stærk og dybdegående, at intet virker sammenligneligt, og så bare skide på det. Jeg forstår ikke, at man kan opgive bogstavelig talt ALT for en anden person, og så stadig gøre ting man ved sårer.
Jeg ved godt man kan have delte følelser, og forvirring inde i sig selv. Jeg ved godt man kan gøre én ting, og helst ville noget andet. Jeg ved godt at mennesker er meget kompliceret til tider - ja, jeg er selv en af dem. Hvad jeg til gengæld ikke forstår, er hvordan man kan lyve overfor sig selv på den måde. At man kan decideret være sig selv utro. Jeg forstår det simpelthen ikke, og blodet koger i mig hver gang jeg ser på det fra den måske "forkerte" synsvinkel. Jeg forstår det ikke! Jeg vil ikke engang forstå det. Jeg er bare så sur.
Der er ingen ord eller tårer der kan rette op på det, der nu ligger som en tung byrde på vores skuldre. Der er virkelig intet, der kan gøre det okay. Det er simpelthen bare for meget nu.
Jeg har aldrig følt mig så pisset på. Så lidt værd.
Nu er jeg bare.. skuffet.
Men nogle ting er gode. For det første er det værste overstået nu, og den største bekymring er sparket ud af verdenen med en jernstøvle. For det andet er det igen mig, mig og kun mig, der bestemmer over mit liv. Sidst, men ikke mindst, så ved jeg nu, at jeg ikke skal bebrejde mig for at være som jeg er. Jeg er ikke forkert, et dårligt menneske eller noget i den dur.
Det har været en vidunderlig påskeferie. En meget smuk, nærværende og lækker påskeferie... Det er bare hårdt at sidde tilbage alene.
torsdag den 14. april 2011
i've made up my mind
Nu har jeg taget en beslutning. Jeg har fået styr på mit indre rod og kommet med en løsning. En beslutning der forbliver hemmelig for jer alle sammen.. Det her blogindlæg er mere eller mindre for at minde mig selv om den beslutning, når jeg sikkert i løbet af i morgen glemmer den.
Men jeg mener det. Denne gang står jeg fast.
Jeg tager mig selv i hånden og springer ud i det.
Men jeg mener det. Denne gang står jeg fast.
Jeg tager mig selv i hånden og springer ud i det.
onsdag den 13. april 2011
Anna
I den sidste tid på efterskolen, brugte vi meget tid på at skrive i hinandens mindebøger. Anna var ikke meget for at skrive i min, fordi hun jo vidste vi ville ses igen i fremtiden. Hun vidste vi ville holde kontakten lige så flot som vi gjorde før efterskolen.
Første gang jeg snakkede med hende, troede jeg hun var en trussel mod min kærlighed. Det viste sig så, at hun ikke var en trussel på nogen måde. Mere en pige der så op til min stil og min måde at være på. Vi udviklede et langt og solidt venskab over tid, og besluttede faktisk ved en mere eller mindre tilfældighed at vælge samme efterskole. Det var da bare det bedste valg i mit liv. Alle de morgener jeg har set denne smukke unge pige gå ned med morgenhår og velkendte bukser har været de bedste i mit liv. Alle de morgen-kram vi kunne nå. Nogen gange er jeg ked af det ikke blev til hver morgen, som vi havde lovet hinanden. Men mange blev det da til!
Store tudedag var.. hmm.. mærkelig. Det var underligt, rørende og skræmmende at se hende så ked af det, da hun faldt i armene på mig og takkede mig af hele sit hjerte for at vi havde valgt den efterskole. Jeg får helt gåsehud af at tænke på det. Wauw..
Engang for flere år siden, beskrev jeg hende som "perfekt". Det var ikke hende der var perfekt, men det perfekte var simpelthen bare hende.
Lige nu har jeg fået en lang besked fra hende. En meget lang, fyldig og detaljeret besked, om hvad der sker i hendes liv for tiden. Det gav MIG en lykke følelse indeni. Jeg sidder med kuldegysninger og det største smil i kan forestille jer på læben.
Jeg elsker den pige. Jeg savner den pige.
Jeg mangler at kunne komme chokoladestykker ned i min kakao for at gøre den mere fyldig, og råbe "fuck verdenen" når vi er lidt sure. Jeg mangler at sidde bag på hendes cykel på vej ned til bageren for at købe jordbærtærter. Jeg savner.. Jeg savner.. hende.
Savner at min optimistiske, nogen gange pisse irriterende, glade, smilende, vidunderlige blomst af en veninde at være. Jeg savner hende til at være her.
Hvorfor er Aalborg så langt væk?
Første gang jeg snakkede med hende, troede jeg hun var en trussel mod min kærlighed. Det viste sig så, at hun ikke var en trussel på nogen måde. Mere en pige der så op til min stil og min måde at være på. Vi udviklede et langt og solidt venskab over tid, og besluttede faktisk ved en mere eller mindre tilfældighed at vælge samme efterskole. Det var da bare det bedste valg i mit liv. Alle de morgener jeg har set denne smukke unge pige gå ned med morgenhår og velkendte bukser har været de bedste i mit liv. Alle de morgen-kram vi kunne nå. Nogen gange er jeg ked af det ikke blev til hver morgen, som vi havde lovet hinanden. Men mange blev det da til!
Store tudedag var.. hmm.. mærkelig. Det var underligt, rørende og skræmmende at se hende så ked af det, da hun faldt i armene på mig og takkede mig af hele sit hjerte for at vi havde valgt den efterskole. Jeg får helt gåsehud af at tænke på det. Wauw..
Engang for flere år siden, beskrev jeg hende som "perfekt". Det var ikke hende der var perfekt, men det perfekte var simpelthen bare hende.
Lige nu har jeg fået en lang besked fra hende. En meget lang, fyldig og detaljeret besked, om hvad der sker i hendes liv for tiden. Det gav MIG en lykke følelse indeni. Jeg sidder med kuldegysninger og det største smil i kan forestille jer på læben.
Jeg elsker den pige. Jeg savner den pige.
Jeg mangler at kunne komme chokoladestykker ned i min kakao for at gøre den mere fyldig, og råbe "fuck verdenen" når vi er lidt sure. Jeg mangler at sidde bag på hendes cykel på vej ned til bageren for at købe jordbærtærter. Jeg savner.. Jeg savner.. hende.
Savner at min optimistiske, nogen gange pisse irriterende, glade, smilende, vidunderlige blomst af en veninde at være. Jeg savner hende til at være her.
Hvorfor er Aalborg så langt væk?
overskud!
Så var der lige 2 aflyste tysktimer midt på dagen! De blev så brugt på at lave fysik og billedkunst færdigt, hvilket vil sige meget mere tid til alt muligt andet. Årh, mega meget overskud af at få det ud af verdenen, og vide det ikke blev helt dårligt lavet! Så venter der mig en dansktime, hvor vi får stil tilbage, en engelsktime, der bare kommer til at gå med snakken og noget kemi til sidst. Derefter skal jeg hjem og gøre rent = penge. Måske skulle jeg tage til Hillerød og kigge på den der gave til Jakob i morgen? Eller måske skal jeg vente til efter påske, hvis man nu fik en bedre idé! Jeg ved det ikke, men det er lige meget, for jeg har lavet mine afleveringer, og der er ingen lektier tilbage før påske! Det er jo fantastisk. Påske, min gode ven, kom til mig!
tirsdag den 12. april 2011
Adam Lambert - What do you want from me?
I starten, hvor tonerne bliver stillet på guitar ser jeg mig selv foran Cecilies telt på Roskilde. Vi går rundt og griner, og jeg smiler over hele hovedet. Solen bager ned på mig, og følelsen af frihed skriger i hvert hjørne af min krop. Længere inde i sangen kommer vi til andre hjørner af sommerferien. Den indeholder både glæde og sorg.
"What do you want from me?".. Jeg kan huske at have spurgt mig selv det spørgsmål 117 gange, mens jeg samtidig dansede rundt til sangen i mine klipklappere.
"It messed me up, need a second to breathe"..
Det er sjovt, som den sang egentlig beskriver afhængighed på en eller anden måde, og samtidig hvordan man bare har brug for frihed. Sangen minder mig om frihed. Om den frihed og glæde jeg engang havde, stadig har, men stadig mangler. Sangen er smuk. Den er godt skrevet synes jeg.
Den giver mig lyst til at danse, svinge hofterne og opføre mig tosset. Den giver mig lyst til at trække i sommertøjet og danse rundt på bare tæer med hele verden i mine hænder. Den giver mig lyst til livet og lykken, på en underlig indeklemt måde.
Faktisk sad jeg bare og zappede rundt, da den pludselig kom op.
Det er ligesom "dengang". Der bliver slået 2-3 toner an og pludselig forsvinder verdenen rundt omkring én. Der opstår et helt andet univers, og man ser sine drømmesenarier foran sig. Nogen gange er det fantastisk, andre gange forfærdeligt. Denne her gang er det bare smukt.
Jeg glæder mig til en fantastisk sommer.
"I won't let you down.."
"What do you want from me?".. Jeg kan huske at have spurgt mig selv det spørgsmål 117 gange, mens jeg samtidig dansede rundt til sangen i mine klipklappere.
"It messed me up, need a second to breathe"..
Det er sjovt, som den sang egentlig beskriver afhængighed på en eller anden måde, og samtidig hvordan man bare har brug for frihed. Sangen minder mig om frihed. Om den frihed og glæde jeg engang havde, stadig har, men stadig mangler. Sangen er smuk. Den er godt skrevet synes jeg.
Den giver mig lyst til at danse, svinge hofterne og opføre mig tosset. Den giver mig lyst til at trække i sommertøjet og danse rundt på bare tæer med hele verden i mine hænder. Den giver mig lyst til livet og lykken, på en underlig indeklemt måde.
Faktisk sad jeg bare og zappede rundt, da den pludselig kom op.
Det er ligesom "dengang". Der bliver slået 2-3 toner an og pludselig forsvinder verdenen rundt omkring én. Der opstår et helt andet univers, og man ser sine drømmesenarier foran sig. Nogen gange er det fantastisk, andre gange forfærdeligt. Denne her gang er det bare smukt.
Jeg glæder mig til en fantastisk sommer.
"I won't let you down.."
mandag den 11. april 2011
JEG HADER
2 ting jeg simpelthen bare hader (og må komme ud med lige nu og her (på min blog, fordi det ikke duer at skrige det højt i et hus med sovende mennesker)):
1. Mit anti-virus-system, der har besluttet sig at gå amok på alle mine foretrukne sider. Det vil altså sige, at både facebook, blogspot, og formspring har virus lige pludselig! Årh, tak for det. Det er jo fuldstændig umuligt at gøre noget som helst på det hersens netværk, hvis jeg ikke kan gå på facebook eller brokke mig i min blog (efter jeg trykkede nok gange på mit "moment of silence"-ikon, fik jeg lov til at skrive i min blog)!
2. Når folk skriver "Forresten Lucca" eller "Må jeg spørge om noget?"... Det er simpelthen så nervepirrende og slemt når folk skriver det! Man har jo 1000 tanker i hovedet før man får af vide hvad de vil spørge om eller sige! Og når det så viser sig vedkommende bare vil bede mig om at lave vedkommendes lektier... så er det nedern!
NEDERN NEDERN NEDERN!!!!!
Og nu vil det lorte anti-virus ting ikke engang lade mig gå ind på youtube!!! Arrrrgh!
1. Mit anti-virus-system, der har besluttet sig at gå amok på alle mine foretrukne sider. Det vil altså sige, at både facebook, blogspot, og formspring har virus lige pludselig! Årh, tak for det. Det er jo fuldstændig umuligt at gøre noget som helst på det hersens netværk, hvis jeg ikke kan gå på facebook eller brokke mig i min blog (efter jeg trykkede nok gange på mit "moment of silence"-ikon, fik jeg lov til at skrive i min blog)!
2. Når folk skriver "Forresten Lucca" eller "Må jeg spørge om noget?"... Det er simpelthen så nervepirrende og slemt når folk skriver det! Man har jo 1000 tanker i hovedet før man får af vide hvad de vil spørge om eller sige! Og når det så viser sig vedkommende bare vil bede mig om at lave vedkommendes lektier... så er det nedern!
NEDERN NEDERN NEDERN!!!!!
Og nu vil det lorte anti-virus ting ikke engang lade mig gå ind på youtube!!! Arrrrgh!
torsdag den 7. april 2011
I wanna be forever young
 | ||
| Let's dance in style Let's dance for a while Heaven can wait we're only watching the skies Hoping for the best but expecting the worst Are you gonna drop the bomb or not? Let us die young or let us live forever We don't have the power but we never say never Sitting in a sandpit Life is a short trip The music's for the sad man |
onsdag den 6. april 2011
tirsdag den 5. april 2011
Let's paint.
believe in yourself? yeah right
Triste og stille kærligheds-sorgs-sange.
Hvor er det.. følelsesmæssigt.
Minderne flyder ud og ind af hovedet på mig.
Jeg er begyndt at huske ting, som jeg før valgte at glemme.
Ting der har fået mig til at smile, og som jeg for guds skyld aldrig må fortryde..
Jeg savner at danse.
Danse på bare tæer i farverige shorts og krøller til alle sider.
Danse til koncerter. Fantastiske koncerter.
Danse vals.. nytårsaften med det bedste man ved.
Følelsen af at være sikker på noget. Følelsen at gøre noget nyt for første gang.
Jeg er sikker på én ting. Jeg har én følelse i hele min ellers så tomme og ligeglade krop.
Jeg er centrum i mit eget liv.
Så bygger vi ud fra det.
Med nye sko eller bare tæer. Et eller andet sted er jeg den samme livsglade og elskede pige, som jeg var dengang, da det hele begyndte.
Ingen har ødelagt mig, andet end mig selv og mine tanker.
Hvis jeg nu bare også ville tro på det.
Hvor er det.. følelsesmæssigt.
Minderne flyder ud og ind af hovedet på mig.
Jeg er begyndt at huske ting, som jeg før valgte at glemme.
Ting der har fået mig til at smile, og som jeg for guds skyld aldrig må fortryde..
Jeg savner at danse.
Danse på bare tæer i farverige shorts og krøller til alle sider.
Danse til koncerter. Fantastiske koncerter.
Danse vals.. nytårsaften med det bedste man ved.
Følelsen af at være sikker på noget. Følelsen at gøre noget nyt for første gang.
Jeg er sikker på én ting. Jeg har én følelse i hele min ellers så tomme og ligeglade krop.
Jeg er centrum i mit eget liv.
Så bygger vi ud fra det.
Med nye sko eller bare tæer. Et eller andet sted er jeg den samme livsglade og elskede pige, som jeg var dengang, da det hele begyndte.
Ingen har ødelagt mig, andet end mig selv og mine tanker.
Hvis jeg nu bare også ville tro på det.
søndag den 3. april 2011
På vej mod bedre tider
Jeg ved ikke hvor nogen af os er på vej hen, og jeg ved ikke hvad der sker i fremtiden. Jeg ved ikke om jeg bliver forlovet og gift - og med hvem. Jeg ved ikke hvad der vil ske for mig i morgen, om 10 dage eller om 3 år. Jeg ved ikke om jeg kommet til at færdiggøre, hvad jeg er startet på, eller om jeg kommer til at starte på noget nyt foreløbig. Alt jeg ved, er at det nok skal gå, lige meget hvad.
Og lige meget hvad, så ved jeg, at de sande venner altid vil stå parat med et smil, kram og en kanelgiffel, når det virkelig er behøvet.
Skål, for fantastisk sommerligt regnvejr, glade smil og ordenlig god humor.
Og lige meget hvad, så ved jeg, at de sande venner altid vil stå parat med et smil, kram og en kanelgiffel, når det virkelig er behøvet.
Skål, for fantastisk sommerligt regnvejr, glade smil og ordenlig god humor.
Abonner på:
Opslag (Atom)