Det er vigtigt at vokse. Dernæst er det vigtigt nogen gange at stoppe op og se sig tilbage. På den måde kan man reflektere over, hvor meget man er vokset, og om man er tilfreds med udviklingen. Når jeg ser mig tilbage over skulderen er jeg vokset meget på mange punkter. Og jeg er i virkeligheden rigtig tilfreds med mig selv!
1. Jeg er blevet rigtig god til at være i et forhold.
Man må jo i virkeligheden ikke rigtig sammenligne sig med andre forhold, da det kan skabe seriøse problemer i ens sexliv og med ens selvtillid (ja, jeg taler af erfaring her!). Men jeg sammenligner så helt ekstremt meget alligevel. Og lige på dette punkt er det godt for mit selvværd. For jeg er i virkeligheden utrolig god til de der forhold. Jeg forstår at give plads og kærlighed i de helt rigtige mængder. Jeg forstår når modparten har brug for at være alene og når han bare vil putte. Men jeg forstår også at være ærlig omkring de ting jeg går og kæmper med, så vi sammen kan bearbejde dem og blive stærkere.
Jeg har før i tiden haft mange forventninger til, hvordan tingene skulle hænge sammen. Man er vel kvinde, så selvfølgelig har jeg stadig mange af dem, men jeg har skåret drastisk ned! Det betyder, at jeg ikke bliver sur eller mopset, når planerne ændre sig for næsen af mig. Og sker det, at jeg bliver lidt utilpas over min søde kæreste tager i byen en dag, hvor jeg gerne ville se ham (som jeg vil alle dage!), så siger jeg til, og så beroliger han mig på en helt perfekt måde.
Bedst af alt, så er jeg ikke kærestekedelig. Jeg har masser af tid til mine veninder og venner, og når vi alle sammen ses, så sidder jeg ikke på skødet eller kissemisser med min udkårne - SELVOM jeg selvfølgelig har svært ved at holde mig fra ham!
2. Jeg er rar at snakke med.
Okay, nu bliver jeg meget selvhøjtidelig og alt det der, men jeg gør virkelig mit bedste for at være en rar person at snakke med. Jeg lytter til hvad du siger, accepterer dine holdninger, spørger ind til hvordan du har det og generelt opfører jeg mig lige som jeg gerne ville have andre var over for mig (desværre også en egenskab mange nu til dags har glemt)!
3. Jeg har accepteret at jeg er ekstrovert.
At være ekstrovert, som prøver at spille introvert, er lidt af en udfordring. Jeg synes nemlig bestemt ikke det er sjovt at være alene fredag og lørdag aften. Selvom jeg nyder mit eget selskab og en god film, så vil jeg rigtig gerne have noget at lave i weekenden. Det har der været mange, der har haft svært ved at forstå. De er blevet irriteret over, at jeg gerne ville ses, når de gerne ville slappe af (det er faktisk lidt strengt at blive irriteret over sådan noget). Nu har jeg lært at acceptere, at jeg bare behøver mere stimuli. Og hvis mine medmennesker ikke har tid, så glæder jeg bare nogle andre ved at skrive/ringe/besøge dem!
4. Jeg siger stop, når jeg ikke vil være med mere.
Hvis det er sejt at tage med på skiferie, men jeg ikke har lyst, så kan jeg nu finde ud af at sige nej tak (det virker logisk, men det har ikke altid været nemt). Hvis jeg ikke vil i byen, så siger jeg nej tak. Hvis jeg ikke vil have kage, så siger jeg nej tak. Jeg respekterer mig selv, lytter til mig selv og giver mig selv lov til at være præcis hvem jeg er.
Jeg var bange for, at et nyt forhold ville ændre på den person, jeg havde fundet frem til at være. Og selvfølgelig har det gjort det - fordi det vil alle forhold altid gøre. Men jeg er glad for hvem jeg er, så mon ikke det går?
