onsdag den 29. juni 2016

Vi har alle sammen de her magiske øjeblikke i vores liv. Magiske øjeblikke med andre mennesker, der gør at vi forelsker os og sætter standarder for vores kærlighedsliv. Og hvad nu hvis jeg ikke er af høj nok standard til at hænge ved?

lørdag den 25. juni 2016

Selvom savnet om gamle dage stadig plager mig, så har jeg fået det bedre igen. Jeg tror det bliver rigtig godt for mig at få noget afstand fra Danmark og de bekendtskaber jeg har mig her. Men ærlig talt er jeg også bange for de mennesker jeg kommer til at møde og hvilket indtryk de gør på mig. Jeg håber at komme hjem fra det varme asien med en flot hudfarve, et stort smil og en masse savn efter mine kære herhjemme. Jeg håber at få en masse gode minder med i bagagen, uden at skulle slæbe på endnu flere uafklarede venskaber.

tirsdag den 14. juni 2016

Det er ikke sjovt, når du en dag vågner op i dit eget paradis og ikke føler dig glad.

I dag savner jeg at være fuld i byen med mine tre drenge omkring mig. Mest af alt savner jeg at falde i søvn som lille ske. Bare lige i dag. Jeg håber den her følelse går over.

fredag den 10. juni 2016

Og mens jeg sidder her i al min ulykkelige kærligshedstanker og lægger hints op på de sociale medier, i håb om at det måske vil vække den samme tanke hos andre - så liker han det. Altså ham der, der er min. Og så er alt vidunderlige igen, for han er jo i virkeligheden min store kærlighed!
Hvis nogen tog mig tilbage i tiden, satte mig på Utila for første gang, for at genopleve det hele igen.. Ville jeg så have gjort det anderledes? Ja.

Det river i hjertet at tænke på den chance jeg har spildt. Det gør op for det ved at tænke på den chance jeg tog, samme sted, næsten samme situation.

Jeg forelsker mig hurtigt i varmen. Jeg forelske mig i initiativer, blå øjne og ærlige ord. Jeg forelsker mig i brede skuldre eller lyst hår, lækre accenter og rejselystne tanker. Jeg forelsker mig, når rokkerne svømmer forbi og plasker til mig.

Jeg tog lige en tur ned af memory lane. Jeg huskede lige alle følelser, som jeg havde for dig. Det er helt utroligt, hvor meget man kan nå at føle, når man ikke har mere end en uge. Gad vide om det havde holdt mere end en uge, hvis vi havde haft muligheden? Jeg tror det ikke, men man ved aldrig. Du var det mest betydningsfulde i mit hoved og i min indbakke i otte måneder, før jeg tog af sted igen. Anden gang var slem. Anden gang var du der ikke, selvom alt jeg ønskede mig var dig. Men så var der ham den anden, som erstattede dig fuldstændig og forfulgte mig de næste otte måneder. I var begge fantastiske. Fuldstændig vanvittig langt uden for min standard. Helt fantastisk vidunderlige på hver jeres måde. Og måske var det sommervarmen, måske var det mit sted i livet og måske var i bare de der slags mennesker, som gør dit eget liv bedre. Jeg fik min rokke og mine minder, og dem er jeg glad for.

Vender vi så lige tilbage til virkeligheden og husker på, hvad der egentlig skete dér, otte måneder efter. Jeg tog i byen, håbede på en ting, oplevede noget andet og faldt pludselig pladask for denne her bredskuldrede, lyshårede dreng. Og når afstand pludselig ikke er et problem, så udviklede det sig hurtigt til noget endnu mere fantastisk. For den fyr, som på flere punkter er en blanding af jer to - og på andre punkter er lige præcis det enhver kvinde har brug for og lyst til - han er min. Og af hjertet tak for det!

lørdag den 4. juni 2016

.. Og midt i gråden og ubehagen begyndte min mimose at spire... Og så trillede tårene endnu hårdere ned af kinderne, fordi den skide plante pludselig fremstod som et symbol på et bedre liv. Aldrig har jeg følt mig så åndssvag og lettet på samme tid... Idiot hormoner.

Men alt blev bedre dagen efter, da jeg bestod min eksamen og fik lov til at fejre det ved at danse hele natten med mennesker, som jeg både elsker og hader. Sommernatten var blid ved mig, og det er altid dejligt med godt selskab.

torsdag den 2. juni 2016

Hvordan har mit liv fungeret de sidste 6 år uden synderligt stor sex-lyst? Nu hvor jeg står uden prævention og ikke ved, hvornår jeg kan få anden form for beskytellse end kondom, er jeg ved at bryde helt sammen... Men ingen lyst til sex i så lang tid? No problemo, det kan vi sagtens.

Idiot krop.

Jeg elsker dig alligevel.