Når to mennesker stopper kontakten, så stopper tiden også mellem dem. Det vil sige, at tiden siden man sidst så hinanden virker ikke-eksiterende. Alle minder om hinanden står stille, og man husker hinanden præcis som de var dengang. Så når man efter et års tids pause ser billeder af hinanden igen, så undres man. Wow, hvorfor ser du sådan ud? Du kan jo ikke lide langt hår? Eller langt skæg? Du går da normalt ikke med kasket? Har du ikke tabt dig? Man glemmer, at alle vokser. Jeg selv er vokset utrolig meget, selvom jeg ikke nødvendigvis selv synes det. Ansigter modnes og man kan se på kroppen at den bliver ældre. Det er nogen gange en dejlig opvågning, når man sidder der og længes efter hvad der var en gang. For man må vel egentlig godt længes, så længe man indser, at hvad der var en gang ikke længere eksisterer. Vi er blevet ældre. Vi er modnet i det miljø vi befinder os i. Og det er ikke sikkert jeg vil passe ind i dit eller du i mit længere. For selv dengang gik vi med forskellig hastighed gennem livet, og det gør vi for så vidt muligt nok stadig.