mandag den 4. juli 2011

glæde

Jeg mærker hans bløde læber mod mine. De er let åbne, mens han puster den sarte røg ind i munden på mig. Som afslutning får jeg et lille kys. Et på ingen måder sluttet kys, men et med alle tænkelige positive følelser i. Det hele var smukt. Alt var i et andet lys. I røde, blå, lilla og andre varme farver, på trods af natten var over os. Vi blev omringet af farver, mens alle detaljer blev optegnet. Hver gang jeg så ham forsvandt alt andet. Som en helt perfekt beskrevet forelskelse, forsvandt verden rundt omkring os, og overlod to glade sjæle til hinanden. Musikken blev baggrundsstøj, og de larmende mennesker fandtes pludselig ikke. Hele livet var overladt til os. Hele livet er vores, og jeg er glad. Så sindssygt glad, mens jeg danser rundt med ham i mine hænder.

Ingen kommentarer:

Send en kommentar