Jeg hader dig. Jeg hader dig, hader dig, hader dig. Jeg har på stående fod intet til overs for dig, overhoved. Hvem fanden tror du, at du er? Gør grin med alt og alle omkring dig, får ikke nogen af os til nogensinde at elske dig. Du gør mig så pisse såret og ked af det. Du skuffer mig, og giver mig lyst til at slå dig gang på gang. Men det kan jeg ikke. Det eneste jeg kan er at holde tårerne tilbage, igen og igen og igen og igen, foran de andre, som har det på præcis samme måde. Undtagen din lille kæledække, som selvfølgelig synes alting du siger er så pisse sjovt. At sige jeg bare er sur er en underdrivelse, for jeg følte præcis det samme for 2 år siden, for 8 år siden.. Ja selv for 13 år siden... Jeg er uheldig at kende dig.