One day, I just gotta let go..

Men de venner gør det så svært at komme videre i mit liv. Hvis jeg kunne, ville jeg slette al kontakt. Give op på de sidste to og ikke se tilbage. Ude af syne, ude af sind.
Det var sådan jeg havde forestillet mig det, da jeg tænkte over det. At jeg ville glide lige så stille ud af dit liv. Lade alle venner blive ved dig, så jeg ikke rendte på jer i byen, ikke behøvede at såre nogen.

Men jeg er den eneste her der er såret.

Gamle minder og gamle følelser trækker i mig. Det er ikke følelsen af at være forelsket i dig - for det er jeg ikke, det er følelsen af jalousi der stadig trænger igennem. Selvom jeg har mistet alt er jeg stadig bange for at miste dig til hende. Det er ikke den nye dame eller de nye venner der fremkalder disse følelser, men de gamle bekendtskaber. Hende jeg var så bange for ville overtage min plads.. Hende der faktisk overtog min plads.

Men jeg skal nok klare mig.

Det er bare det der med at give slip. Det er så svært.