Verdens største selvtillidsboost

Jeg har i mange år døjet med mindsket og ingen sexlyst. Bom. Der var den. Ude i det blå, hvor man ikke kan trække det tilbage. Det har været så vanvittigt et tabu, men det er det ikke længere. Jeg får det, som med alt, bedre af at snakke om det. Og det er ingen skam længere, for jeg har formået at holde 3 lange forhold i live, selv uden passion for sex.

Jeg stopper snart på p-piller. Efter 7 år på en pille, der muligvis har frataget mig mennesket største gave, er jeg klar til at stoppe. Jeg er klar til at have uregelmæssig menstruation, nedlæggende smerter og større chance for graviditet. Alt sammen for at komme tilbage til min krop.
Når man først får øjnene op for, hvad det egentlig er jeg udsætter sin krop for ved dårlig mad og hormoner, så får jeg sgu lidt skyldfølelse. Nu har min krop passet og plejet mig, elsket og accepteret mig i alle 22 år jeg har levet. Og hvad gør jeg? Stopper cheeseburgers, kemikalier og hormoner i den, for at tilfredsstille normen. Idiot Lucca. Og undskyld krop!

Så nu stopper det. Eller i hvert fald inden for den næste måned, så min cyklus lige kan være med. Jeg siger farvel til et kapitel med regelmæssige menstruationer, perfekte cyklusser og forhåbentlig siger jeg også farvel til et dårligt sexliv. Jeg velkommer alt, hvad der medfører, med åbne arme, hvis bare jeg kan få lov til at have lyst til min fantastiske kæreste!

Men for at komme frem til pointen, om verdens største selvtillidsboost. Jeg har haft det sådan her i 7 år. På de sidste 7 år har jeg haft 3 lange forhold. Forhold, der alle har lidt under min manglende sexlyst, hvilket har ført til halvhjertede samlejer. Jeg vil ikke lyve, for det gik fint i starten. Jeg kan ikke huske at have haft særlig mange problemer i det første års tid, men det blev langsomt værre og værre for at have nået det ultimative omgang lort nu. Og det er ikke fordi jeg ikke vil have sex. Jeg hungre efter nærheden og orgasmerne, tro mig! Men lige så snart muligheden er der, siger både hovedet og kroppen nej tak. Så tænker jeg på matematikopgaver, begravelser og hvorfor i alverden der ikke er fugtigt mellem benene på mig.
Alligevel har jeg formået at have 3 lange forhold.. Med 3 drenge, jeg ikke har været mange øjeblikke i tvivl om, at de elskede mig. Og specielt det sidste forhold her, som jeg er så heldig at have. På trods af virkelig mange besværlige omgange elskov, så er han her stadig, uden et øjebliks tvivl om den kærlighed vi har. Dét tager jeg som et kompliment. Derudover styrker det min selvtillid for vildt. For hvis han ikke er her for mine kundskaber i sengen... Så må han virkelig kunne lide mig for mig. Og efter flere år med dårlig selvtillid på grund af mobning, så varmer det mere end ord kan beskrive.