På randen til gråd fortalte jeg min veninde, at en bestemt engelsk herre var spottet til festen, som min kæreste var til den aften. Derudover var en anden gamle flamme, det burde have befundet sig i Thailand også til stede. Det var for meget for mig at håndtere, at der sad tre mennesker med så stor følelsesmæssig betydning for mig i det samme lokale. Min stemme og min krop rystede, mens jeg prøvede at overskue situationen. For hvad gør man egentlig? Det handler ikke længere om kærlighed og hvem man helst vil have. Det handler om relationer i livet, som man er ked af at have mistet og pludselig har en chance for at genoptage. Men skridtet er så uendeligt langt, og man er bange for at kikse i forsøget. I drømmen havde jeg formået at skrive til ham, der burde have været i Thailand. Han ville gerne mødes og snakke med mig, hvilket i første omgang var et kæmpe skridt. Vi mødtes, og vi kom på god fod igen. Det var for mig en stor lettelse pludselig at have ham og hans geniale sind i mit liv igen. Hvad angår ham den anden. Ham min store envejs forelskelse.. Ham var jeg sur på. Pludselig var min mor dukket op til festen, og hun havde formået at introducere sig selv til ham og vide hvem han var. Så glædelig fortalte hun mig, at han var der. Tak mor, hvis nu jeg ikke selv kunne genkende ham. Men det kunne jeg. Og jeg rakte ham pænt fingeren, fortalte ham at man ikke kan opføre sig så dumt overfor en pige, som man helt selv har fået til at forelske sig i en og så gik jeg ellers.
Det er nu nogle timer siden jeg stod op, og drømmen er sivet mere eller mindre ud af mit hoved. Det der stadig undrer mig er, at hovedpersonerne i denne drøm er to mænd på næsten 30, som jeg havde i mit liv for 2 år siden. Jeg har ikke tænkt på dem i lang tid, men nu skal dårlig samvittighed og sure miner åbenbart præge mine drømme så meget, at jeg bliver forvirret af at vågne op ved siden af min kæreste.
Ingen kommentarer:
Send en kommentar