tirsdag den 16. november 2010

kæreste...

...........Og på hvilken planet skulle det så være okay at droppe sine venner og veninder? I hvilken fucked up virkelighed, skulle det være okay at sige til en person, som man elsker, at der ikke er mere venskab for den 5'øre.
I dag har virkelig været den værste dag af mange. I dag har ikke været en god dag. Og i morgen bliver kun god, hvis mit kamera gider at virke, så vi kan få taget nogle billeder til billedkunst. Det er virkelig noget lort. Alt er ikke godt. Det bedste der er sket i dag var næsten da børnene i min klasse kom hen og spurgte om jeg var okay.. De gav mig kram, og sagde generelt ikke så meget, de var der bare. Og så var der jo så også dem der spurgte ind til det på den forkerte måde, og fik flere tårer frem i mine allerede forgrædte øjne.
Jeg er så færdig på det her punkt. Jeg gider ikke blive ved med at kæmpe for at få folk jeg elsker til at blive i mit liv. Er det ikke en selvfølge at I bare skal være her?! Jeg har sku da ikke brugt så mange af år mit liv på at få venner, stole på mennesker, der pakker deres ting og skrider!?!
HVORFOR mig?
HVOROFR skal det gøres mod mig?
Det var fandme ikke okay da ham jeg kaldte min bedste ven sendte mig en sms om at nu var jeg altså "droppet som ven"... Og det er heller ikke okay, at du siger du ikke vil være min veninde, fordi... ja, det har jeg heller ikke helt forstået endnu.
Der skal to til tango, skal der ikke?
Der skal to til at skabe et venskab, et forhold eller en forbindelse på en måde.
Og der skal også to til at bryde det igen.
Du har ikke min støtte i det her. Jeg vil ikke give slip..


... Er du klar over hvor glad jeg var for at kunne skrive dit navn ned som en af dem jeg havde tættest her i livet?
Jeg er så træt af at græde......
Alt jeg ønsker er jo at være glad..


Og egentlig. Måske er det derfor lykken betyder så meget for mig.. Fordi den kun er der mellem mine kapitler i dette liv.
Lortelykke.
Ligesom hende der lorten der hedder Lykke til mellemnavn.
Og ligesom det emne jeg trak i dansk sidste år, mens alting også ramlede der...

Ingen kommentarer:

Send en kommentar