hvem savner ikke efterskole?

Lige nu har jeg lyst til at skrive om det hele. Om efterskole. Ja, rigtig meget efterskole! Fordi jeg savner det helt ind til knoglerne. Jeg savner vidunderlige Julia, Sara og Clara. Jeg savner mit virkelig skønne værelse 26, og alle menneskerne der besøgte. Jeg savner vennerne der, kæresten, lærerne, køkkenmedhjælperne, stolene, sengene, klasseværelserne, klaverene, gulvtæpperne, aulaen, poolbordet, toiletterne, sofaerne, de sovende mennesker, lydende, duftene.. ALT.. Jeg er ved at gå fuldstændig ud af mit gode skind, når jeg tænker på hvor meget er der ved fantastisk Femmøller Efterskole som jeg savner. Og ja, det er "bare" en efterskole, og jeg skal nyde nuet. Og ja forhelvede, det gør jeg også, men min mave trækker sig sammen, mine øjne løber i vand og min tilværelse føles ligegyldig når jeg tænker tilbage. Jeg vil skrive det var det mest fantastiske år i mit liv, men det ville jo alligevel ikke være sandt. Jeg mangler ord for at beskrive det. For det var både det mest fantastiske, vidunderlige, skønneste, lærerige, oplevelsesfyldte og helt igennem geniale år. Men samtidig var det også det mest krævende, hårde, udfordrende, ugidelige, overvågede år. Det var en blanding af det bedste man ved, og reglerne vi alle hader. En blanding af lykke og ulykke. Jeg siger dig, der var ikke den følelse, som ikke fandt sted der. Alt var samlet... Og det skabte rammerne for det bedste hjem i mit liv.
Og selvom jeg var træt af folkene, kæresten, lærerne, de lange ture frem og tilbage og alt det andet, så elskede jeg det. Ingen ville nogensinde rigtig væk fra Femmøller... Alle de følelser, tanker og stemninger man fik op i sig var fantastisk. Jeg har virkelig aldrig oplevet noget lignende. Det var det bedste år i mit liv.
Derudover så har jeg lyst til at skrive om det fantastiske ved sange, minder, BG, Roskilde, venner, billeder, kærester og bare generelt.. livet!
For nøj hvor er det hele dog fantastisk!! Det er vidunderligt at gå på BG med de fantastiske mennesker! Ja, halvdelen af jer går mig på, og resten er tossede, men i er dejlige, og i fuldender min hverdag. Jeg ville ønske jeg kunne tage jer alle sammen med på Roskilde festival, og få jer til at opleve skønheden ved en frigjort festival. Der er ikke noget bedre?! Jeg elsker tiden på Roskilde næsten lige så meget som efterskole. DER. ER. FANTASTISK. Jeg elsker det så meget, og drømmer mig også hele tiden tilbage dertil.
På Roskilde var det der jeg mødte en ven for livet. En skør dreng med bakkenbarter og kilt, som i første omgang bare var sjov, og senere begyndte at fylde en hel del i mit liv. Og når alt fejler, så tænker jeg skjult tilbage på den der livsglade dreng, og her ved jeg, at jeg har en støtte for livet. En ven, som ikke svigter. Og i burde alle sammen tage med på Roskilde, og opleve og blive opdraget. Roskilde er fantastisk, i regn, sol eller begge dele. Tag nu med, og lær at leve!

Selvom jeg savner efterskolen så meget, at det er ved at tage pusten ud af mig, og selvom jeg har en kæreste, som det til tider går lodret nedad med, så er jeg stadig glad. Jeg er glad for at skulle på Roskilde igen til sommer, jeg er glad for at skulle til Århus på fredag, men ikke mindst er jeg glad for, at der i morgen er endnu en dag med tæskeholdssnak, bakke-jokes og latterlige blondinedumheder. Jeg elsker det simpelthen, og det giver mig lyst til at skrive om det hele!
Jeg ville ønske de der dejlige gamle roomies kunne se mig nu, og blive stolte. Jeg ville ønske de kunne se mig stråle og være glad, for det er jeg (lige nu kører jeg på et mærkeligt rush af glæde, som jeg ikke helt er sikker på hvor kom fra?). Jeg er glad og glad og lidt mere glad.
Og selvom der ikke skal særlig meget til, før alle kan se den knuste, tårefyldte Lucca, som endnu engang har fået en komplet ligegyldig ting i hovedet, så vælger jeg at tro, at mine smil nok skal klare sig. Mine smil har været igennem det meste, og er stadig stærkt plantet i mig, så fuck det hele. Jeg overlever.

Lige nu hører jeg "flying" af nice little penguins, og undrer mig over hvad fuck det her blog-indlæg har handlet om. Sikkert et eller random, som det plejer, men jeg tror det var godt at skrive lidt. Mine pegefingre gør dog lidt ondt nu... hmm.. Sådan er det jo!
Hej verden, jeg freaking fucking elsker dig.

Og seriøst... ikke nogen der lige gider give mig en uge på efterskolen tilbage? Taktaktak!