Jeg har rendt lidt frem og tilbage her til aften for at finde min gamle computer taske, som jeg brugte på efterskolen. Ikke at jeg fandt den, men jeg fandt det jeg ledte efter, som jeg troede lå inde i den.
Jeg ledte et efter et grønt stykke papir med mit navn på. Ud fra hvert bogstav i mit navn er der skrevet en ting som jeg er, skrevet af min kontaktgruppe i sidste uge af efterskolen. Nam!
Legende.
Unik.
Crazy.
Cool.
Alsidig.
Jublende.
Uforglemmelig.
Levende.
Icetea lover.
En ener.
Udover det grønne stykke papir med disse ord på fandt jeg et billed, som jeg ærlig talt havde glemt alt om. Billedet forestiller den venstre hems på værelse 26, lyseblå gang, Femmøller efterskole. I baggrunden er der en blå dør, toppen af mit skab, toppen af min guitar, Claras øverste hylde, Saras sengetøj og en hvid savnet lampe.
Forgrunden består selvfølgelig af os 4 piger, der hver især opfører os som om vi skal have taget et billed for livet. Skulle vi ikke også det? Det er det i hvert fald blevet til. Jeg får tårer i øjnene og en klump i halsen når jeg kigger på de 3 andre smukke tøser. Savnet er ikke gået væk endnu. Ikke det mindste.
Går savnet nogensinde væk?
Savnet og manglen på bedste år af mit liv?
Alle siger gymnasiet bliver de fedeste og bedste år af dit liv, men ærlig talt.. hvordan skulle det nogensinde måle sig med oplevelsen af efterskole?
Alt er hvad vi gør det til, og vi kan sagtens gøre gymnasieårene til de bedste nogensinde i vores liv, men det gør vi ikke. Ikke endnu i hvert fald.
Det er lidt ærgeligt.. og skuffende.
Hold op hvor jeg dog savner at gå på efterskole!
Ingen kommentarer:
Send en kommentar