På Femmøller var der ikke nogen klokker, der ringede ind og ud eller til middag. Der var faste tidspunkter, hvor vi skulle være til morgenmad, til morgensamling, til timerne, frokost, flere timer, aftensmad og i seng. De tidspunkter prøvede vi som regel at holde, og jeg selv var nok ok god til det. Men min kære roomie var ikke helt altid så god, så vi fik tit skæld ud når Henrik kom og tjekkede om vi var i seng. Det var som regel mandag aften han havde vagt, og så vankede der!
Årh, det var skønt. Det var dejligt at skoletimerne var korte, at vi havde 15 minutters pause efter hver, og at der blev stillet frugt og boller frem om eftermiddagen. Det skete alt for tit at vi, i matematik, listede os ud uden at Bjarne bim så det, hvorefter vi gik ned i spisesalen og tog en masse boller og frugt. Specielt når vi fik serveret chokoladeboller kunne vi ikke holde os tilbage, og bragte ofte flere med tilbage til klassen. Årh, det var nu dejligt at gå i 10.C!
I dansktimerne hyggede vi også. Samme med tysk (specielt når vi lavede rundkreds som "kom til" at vare 1 time!), engelsk og fysik. Der var seriøst intet der slog fysik. Luna og jeg styrede, og følte os tit som Henriks yndlings, når vi udførte forsøgene præcist! Ak ja, det er sjovt jeg kan være så skoletræt nu, og have elsket skolen så meget sidste år.
I dag har jeg fået postkort fra to af mine tre roomies, der var i Italien og stå på ski! Hold op hvor blev jeg glad for at se deres skrift, og generelt bare for at høre fra dem! De er vidunderlige! Sara lovede mig at kopiere og sende den lyserøde bog snart - jeg ser frem til det!!
... Årh. Hvad jeg dog ikke ville gøre for en uge mere på efterskole.
Ingen kommentarer:
Send en kommentar