.. Og midt i gråden og ubehagen begyndte min mimose at spire... Og så trillede tårene endnu hårdere ned af kinderne, fordi den skide plante pludselig fremstod som et symbol på et bedre liv. Aldrig har jeg følt mig så åndssvag og lettet på samme tid... Idiot hormoner.

Men alt blev bedre dagen efter, da jeg bestod min eksamen og fik lov til at fejre det ved at danse hele natten med mennesker, som jeg både elsker og hader. Sommernatten var blid ved mig, og det er altid dejligt med godt selskab.