fredag den 10. juni 2016

Hvis nogen tog mig tilbage i tiden, satte mig på Utila for første gang, for at genopleve det hele igen.. Ville jeg så have gjort det anderledes? Ja.

Det river i hjertet at tænke på den chance jeg har spildt. Det gør op for det ved at tænke på den chance jeg tog, samme sted, næsten samme situation.

Jeg forelsker mig hurtigt i varmen. Jeg forelske mig i initiativer, blå øjne og ærlige ord. Jeg forelsker mig i brede skuldre eller lyst hår, lækre accenter og rejselystne tanker. Jeg forelsker mig, når rokkerne svømmer forbi og plasker til mig.

Jeg tog lige en tur ned af memory lane. Jeg huskede lige alle følelser, som jeg havde for dig. Det er helt utroligt, hvor meget man kan nå at føle, når man ikke har mere end en uge. Gad vide om det havde holdt mere end en uge, hvis vi havde haft muligheden? Jeg tror det ikke, men man ved aldrig. Du var det mest betydningsfulde i mit hoved og i min indbakke i otte måneder, før jeg tog af sted igen. Anden gang var slem. Anden gang var du der ikke, selvom alt jeg ønskede mig var dig. Men så var der ham den anden, som erstattede dig fuldstændig og forfulgte mig de næste otte måneder. I var begge fantastiske. Fuldstændig vanvittig langt uden for min standard. Helt fantastisk vidunderlige på hver jeres måde. Og måske var det sommervarmen, måske var det mit sted i livet og måske var i bare de der slags mennesker, som gør dit eget liv bedre. Jeg fik min rokke og mine minder, og dem er jeg glad for.

Vender vi så lige tilbage til virkeligheden og husker på, hvad der egentlig skete dér, otte måneder efter. Jeg tog i byen, håbede på en ting, oplevede noget andet og faldt pludselig pladask for denne her bredskuldrede, lyshårede dreng. Og når afstand pludselig ikke er et problem, så udviklede det sig hurtigt til noget endnu mere fantastisk. For den fyr, som på flere punkter er en blanding af jer to - og på andre punkter er lige præcis det enhver kvinde har brug for og lyst til - han er min. Og af hjertet tak for det!

Ingen kommentarer:

Send en kommentar