Der er sket så ufatteligt meget de sidste to år. Og selvom jeg troede, at det at få jeres venskaber tilbage ville betyde en hel masse, så tog jeg vist fejl. For i kender mig ikke på samme måde mere. I have changed, som man nu gør, når man lever uafhængigt af visse personer i en vis periode.

Og der faldt tiøren. For selvfølgelig har ham min ekskæreste også ændret sig. Han har endda haft længere tid end to år til at gøre det. Og måske er det ikke fordi han ikke må se os længere, måske har han bare ikke lyst. Jeg kan godt nikke genkende til det - der er da også folk jeg egentlig havde det fint med, som jeg ikke har lyst til at bruge tid med mere. Det er bare for besværligt og overhoved ikke det værd. Måske indså han, at jeg ikke længere var det værd, da jeg var en smule offensiv til nytår. Jeg ved ikke om der er nogen måde at gøre op for det igen, og jeg ved ikke engang om jeg bør prøve. Hvis han er glad i sit nye liv, så er jeg glad på hans vegne.. Selvom jeg er ked af det på mine vegne, fordi jeg har mistet ham som en del af mit liv.


Nå, for at vende tilbage til sporet, så handlede det her egentlig om den ven, der om lidt kommer på besøg. Jeg er bange for han tror han ved for meget om mig, og derfor tillader sig at opføre sig derefter. Det orker jeg i bund og grund ikke... Så nu må vi se hvordan den næste tid bliver.