torsdag den 2. december 2010

Savnet på det bedste år i mit liv nogensinde.

Hvorfor kan jeg ikke få "last to know" ud af mit hoved? Det har jo ingen betydning mere?
Jeg savner min kæreste. Jeg kan ikke klare at høre ham ked af det, det er det værste jeg ved... Er du klar over hvor stor en trang til at beskytte dig jeg får? Wow.. Jeg har aldrig følt sådan her før. Så.. Glad, afslappet og afklaret, desværre blandet med frygt og dårlige mavefornemmelser.
Jeg siger dig det er ikke nemt at være forelsket, hva? Men jeg er glad for det. Og for ham. Rigtig glad!!
Nogen gange undrer jeg mig dog over hvorfor jeg er begyndt at få de der spjæt igen. Ved godt hvorfor jeg startede med dem - opmærksomhedskrævende unge -  men nu kan jeg ikke engang styre det mere, nu gør jeg det bare. Det er ikke rart at spjætte og føle sig bange i skoletiden eller på vej hjem derfra. Det er ikke rart. Nu vil jeg bare have min kæreste. Have ham at passe på og putte med...............

Ih... Lortedag. Jeg var virkelig ked af at få den kommentar med, at min liv jo heller ikke var særlig meget værd smidt i hovedet. Tak....

Jeg glæder mig til at stikke af i et lyntog til Århus. Jeg vil hjem. Hjem til Århus. Hvorfor er Jylland så langt væk? Jeg savner også de der to dejlige roomies of mine. Gad vide om jeg nogensinde får den lyserøde bogs indhold at se igen? Wow, hvor gad jeg godt læse det jeg skrev sidste dag......
Hver gang jeg tænker over det - og over julestemningen - så er jeg ved at begynde at græde. Jeg har aldrig i mit liv følt så stort et savn. Det gør mere end ondt i hjertet.....
Undskyld at Sjælland ikke er godt nok for mig lige pt.. Jeg kan jo godt lide jer...

Ingen kommentarer:

Send en kommentar