I den sidste tid på efterskolen, brugte vi meget tid på at skrive i hinandens mindebøger. Anna var ikke meget for at skrive i min, fordi hun jo vidste vi ville ses igen i fremtiden. Hun vidste vi ville holde kontakten lige så flot som vi gjorde før efterskolen.
Første gang jeg snakkede med hende, troede jeg hun var en trussel mod min kærlighed. Det viste sig så, at hun ikke var en trussel på nogen måde. Mere en pige der så op til min stil og min måde at være på. Vi udviklede et langt og solidt venskab over tid, og besluttede faktisk ved en mere eller mindre tilfældighed at vælge samme efterskole. Det var da bare det bedste valg i mit liv. Alle de morgener jeg har set denne smukke unge pige gå ned med morgenhår og velkendte bukser har været de bedste i mit liv. Alle de morgen-kram vi kunne nå. Nogen gange er jeg ked af det ikke blev til hver morgen, som vi havde lovet hinanden. Men mange blev det da til!
Store tudedag var.. hmm.. mærkelig. Det var underligt, rørende og skræmmende at se hende så ked af det, da hun faldt i armene på mig og takkede mig af hele sit hjerte for at vi havde valgt den efterskole. Jeg får helt gåsehud af at tænke på det. Wauw..
Engang for flere år siden, beskrev jeg hende som "perfekt". Det var ikke hende der var perfekt, men det perfekte var simpelthen bare hende.
Lige nu har jeg fået en lang besked fra hende. En meget lang, fyldig og detaljeret besked, om hvad der sker i hendes liv for tiden. Det gav MIG en lykke følelse indeni. Jeg sidder med kuldegysninger og det største smil i kan forestille jer på læben.
Jeg elsker den pige. Jeg savner den pige.
Jeg mangler at kunne komme chokoladestykker ned i min kakao for at gøre den mere fyldig, og råbe "fuck verdenen" når vi er lidt sure. Jeg mangler at sidde bag på hendes cykel på vej ned til bageren for at købe jordbærtærter. Jeg savner.. Jeg savner.. hende.
Savner at min optimistiske, nogen gange pisse irriterende, glade, smilende, vidunderlige blomst af en veninde at være. Jeg savner hende til at være her.
Hvorfor er Aalborg så langt væk?
Ingen kommentarer:
Send en kommentar