lørdag den 23. april 2011

påskeferie

.... Og så sidder jeg så her og undrer mig igen.
Det er snart ved at blive en vane, hva? At jeg sidder på mit værelse, alene, og skriver i min blog over et eller andet nyt, som er for dårligt eller forvirrende. Men denne gang undrer jeg mig over noget, som alle mest sandsynligt vil kunne forstå.

Jeg tog et valg, som vi så ofte skal, i vores kære senmoderne tid. Et valg, der enten ville gøre mig endnu mere ked af det eller glad igen. Jeg stolede på min beslutning, som så selvfølgelig viste sig at være hul i hovedet. Men alt det vidste jeg jo egentlig også godt allerede dengang, så det er ikke engang det jeg undrer mig over.
Ser I, det jeg ikke kan forstå er, at man kan have kærlighed så stærk og dybdegående, at intet virker sammenligneligt, og så bare skide på det. Jeg forstår ikke, at man kan opgive bogstavelig talt ALT for en anden person, og så stadig gøre ting man ved sårer.
Jeg ved godt man kan have delte følelser, og forvirring inde i sig selv. Jeg ved godt man kan gøre én ting, og helst ville noget andet. Jeg ved godt at mennesker er meget kompliceret til tider - ja, jeg er selv en af dem. Hvad jeg til gengæld ikke forstår, er hvordan man kan lyve overfor sig selv på den måde. At man kan decideret være sig selv utro. Jeg forstår det simpelthen ikke, og blodet koger i mig hver gang jeg ser på det fra den måske "forkerte" synsvinkel. Jeg forstår det ikke! Jeg vil ikke engang forstå det. Jeg er bare så sur.
Der er ingen ord eller tårer der kan rette op på det, der nu ligger som en tung byrde på vores skuldre. Der er virkelig intet, der kan gøre det okay. Det er simpelthen bare for meget nu.
Jeg har aldrig følt mig så pisset på. Så lidt værd.

Nu er jeg bare.. skuffet.
Men nogle ting er gode. For det første er det værste overstået nu, og den største bekymring er sparket ud af verdenen med en jernstøvle. For det andet er det igen mig, mig og kun mig, der bestemmer over mit liv. Sidst, men ikke mindst, så ved jeg nu, at jeg ikke skal bebrejde mig for at være som jeg er. Jeg er ikke forkert, et dårligt menneske eller noget i den dur.

Det har været en vidunderlig påskeferie. En meget smuk, nærværende og lækker påskeferie... Det er bare hårdt at sidde tilbage alene.

Ingen kommentarer:

Send en kommentar