Sikke en dag!
I nat, ved halv 4-tiden, vågnede jeg op som jeg nu engang plejer og kiggede på min mobil. Og ja, klokken viste halv 4. Da jeg skulle til at sove igen, som man nu gør der om natten, kørte jeg en skrabe lyd som bestemt kom fra gulvet. Jeg stivnede bogstavelig talt af skræk, mens jeg forestillede mig en stor edderkop, en slange eller en tudse kravle/hoppe/krybe/gå rundt oven i min plastikpose for enden af sengen. Det værste var at lyden bare blev ved. Det.... kryb blev ved med at rumstere rundt på mit gulv. Nu ville en hver modig, stærk og rask pige (Som jeg om natten ikke ligefrem er. Der er jeg nok mere hende der kryber sig ind mod beskyttelse) rejse sig, tænde lyset og få løst mysteriet. Endda, hvis det ikke var et alt for klamt dyr, stå op og kyle det ud af vinduet. Men hvad gør jeg? På trods af al min styrke i dagslyset, så bliver jeg liggende unger min dyne, ude af stand til at bevæge en lillefinger, med skrækken ned af ryggen og øjnene fastlåst på den grønne lampe, der lyser fra min telefon, i håb om at tænke på noget andet. Jeg var simpelthen så bange! Og lige nu forstår jeg altså ikke hvorfor. Men i hvert fald stopper lydene lidt, efter at have varet ved meget længe i samme omgange, som om den forbandede frø (som jeg blev enig med mig selv om at det nok var) hopper rundt inde i plastikposen og er for dum til at komme ud. Da klokken nærmer sig de halv 5 er det lidt lysere, og modet siver langsomt, men sikkert, tilbage i mig. Jeg fik nok sovet lidt i den tid, men frygten vækkede mig alligevel hele tiden. Da min mor kommer ind og siger godmorgen er det første jeg råber, at hun skal kigge i plastikposen, for JEG skal i hvert fald ikke se den frø!!
Og ved i så hvad?
Jeg spildte virkelig min nat, og blev bevist i at jeg er jorden største kylling, for som jeg sætter mig op i sengen kan jeg se, at min femmøller plakat er fanget ned fra væggen. Og ved i hvad plakater og tape, der river sig løs fra væggen lyder som om? Frøer i plastikposer.
Ja tak, nu fik jeg ikke min skønhedssøvn pga. min plakat. Jeg føler mig modig....
Men resten af dagen har faktisk næsten været lige så fantastisk! Jeg formåede at holde nogen af de ting jeg har lovet mig selv, og været glad hele skoledagen. Jeg formåede at gøre rent på rekordtid, og tjene 100 kr. på det. Jeg formåede at spise min hjemmebagte calzone op (Og til de drenge og piger der ofte spiser sammen med mig, ved godt, at det i sig selv er noget at fejre), hvilket jeg er stolt af! Men det jeg var allermest stolt over i dag, det var da jeg gik ind på min søsters værelse og spurgte om hun ville med ud at løbe en tur (!!!!!). Mig? Løbe? Yeah right, tro om igen. Men ikke denne gang! Jeg tog fat i søsters stortsbh, træningsbukser, sko og bluse, og så løb jeg ud i det blå! Måske ikke så vanvittig langt, og måske ikke så vanvittig hurtigt, men pointen var jeg gjorde det frivilligt. Og for det er jeg godt nok stolt!
Og for lige at gøre dagen dét bedre, så har min far købt balsam. BALSAM!! Det har jeg savnet! Farvel til uredeligt hår og knuder. Nu kan jeg klare mit lange hår lidt igen. Yessir!
Så ja, lige nu har jeg det så rimelig godt. Jeg er veltilpas!
Forresten, så elsker jeg dig, min kære læser.
På trods af jeg er en kujon og dårlig til at koncentrerer mig i sommervejret, så er jeg stadig fyldt med blomstrende kærlighed!
Ingen kommentarer:
Send en kommentar