Hvor føles det hele dog tomt. For først gang i flere evigheder føler jeg, at jeg ikke hører til nogen stedet. Jeg hører ikke til hos nogen, som jeg ellers altid har gjort. Der er ikke den ene person, som kan gøre mig i godt humør. Lige nu er jeg bare mig. Alene blandt mennesker jeg kalder venner.
Men min ensomhed er selvforskyldt. Det er konsekvenserne af mit helt eget valg. Det første eget valg jeg har taget i mange år. Det er noget jeg har gjort for mig selv, og ingen andre. Der stod nemlig ikke nogen på den anden side med åbne arme, som det altid har gjort. Det overrasker mig en smule, selvom jeg egentlig havde set frem til at være alene. Det overrasker mig, hvor elsket jeg har været før, af så mange rundt omkring mig. Og det gør ondt i hjertet at vide, at de nu er uendelig langt væk. Det er ikke sjovt, når glæden afhænger af andre mennesker, og du sidder alene i din seng.
Men mist nu ikke modet, vejen til glæden er ikke så lang. Du kan finde den på egen hånd. Er det ikke lige netop derfor du er i denne her situation? For at stå på egne ben og finde din egen glæde. Du ved jo godt, at når du finder glæde i dig selv og dine egne hobbyer, så kommer alle de andre uanmeldt rendende.
Men puha, hvor gør det ondt at være alene. Jeg tror det er sundt for mig.
Ingen kommentarer:
Send en kommentar