søndag den 28. december 2014

Er det mig selv jeg græder over?
Er det min kærlighed, som jeg er så rædselslagen bliver væk?
Er det her i virkeligheden overhoved ikke om dig?

Jeg kan ikke forstå, at jeg skal være så rædselsslagen for, at du ikke elsker mig mere. At du elsker en anden. Jeg kan ikke forstå, at det skal være et problem nu, efter flere måneder. For jeg vil tydeligvis ikke tilbage selv. Det eneste jeg vil er at forhindre os i at komme videre hver for sig. Og hvorfor vil jeg det? Hvorfor vil jeg ikke selv videre?? Det vil jeg aldrig, og jeg forstår det ikke. Hvad er det ved fortiden, der virker så betryggende på mig? Det er mig, der altid flygter til nye steder, for at prøve noget nyt, møde nye mennesker og være en anden person. Hvorfor er det så jeg kigger tilbage og lever i fortiden hele tiden? Jeg gider ikke mere.
Det skal ikke være svært at komme videre, når det er det man har ønsket sig. Men det er svært at give slip, og det er svært at vide, at der er en hel del tryghed, som ryger med i faldet.
Men er det i virkeligheden mig selv, jeg skræmmes af? Er det min egen vej videre, der skræmmer mig så meget? Noget må gå mig ekstremt meget på, siden jeg så let bryder ud i tårer. Det er første gang jeg ikke aner, hvad der er galt med mig selv.

De sidste 7 dage har ikke været sjove. De har været lange, grå og tunge at bære på. De har slået mig halvt ihjel. Alle siger altid, at det aldrig er for sent. Men nogengange er tingene for sent. Det er for sent for mig, at lære mine bedsteforældre at kende. Nu er jeg bange for, at det er for sent for mig at være sammen med dig. Jeg er bange for at jeg har gjort mit livs fejltagelse. At den kærlighed jeg elskede så højt bliver væk. At den bliver erstattet med en anden kærlighed, videregivet til en anden person.
Og jeg er bange for, at den kærlighed jeg har haft til dig, som har holdt mig hos dig i så lang tid, bliver væk. Hvis det ikke er til dig, hvad betyder det så? Det er utroligt, hvad tiden gør ved os. Ud over langt hår og skæg, så er der også følelser der kommer og går. Og går...
I mindste er det nemt at se, hvor højt jeg har elsket dig, siden du er den eneste der stadig skinner igennem.

December har været en hård måned. Nu er det godt året snart skifter..

Ingen kommentarer:

Send en kommentar