Men så gav jeg slip

Det føles lidt som en falliterklæring, at sige den mest inspirerende person, som jeg har mødt i Danmark, er din farfar.

Men ikke desto mindre er det sandt. Så nu nyder jeg regnen, fuglesang kl 3 om morgenen og at gøre en forskel.

Desuden aner jeg ikke, hvorfor jeg tog kontakt til ham den 26-årige igen, men jeg er glad for at jeg gjorde det. Man må nu engang værne om de mennesker, som bliver sat på ens vej.

Min hukommelse er et kæmpe univers, som kun jeg kan navigere rundt i. Jeg er ked af alle i andre synes det er en byrde at skulle huske, hvad jeg fortæller jer. Jeg forventer ikke i husker det hele. Hvis i vil, så fortæller jeg gerne det hele igen. Men jeg er nu engang glad for at alle minderne ligger gemt i små galakser inde i hovedet på mig. Og mest af alt er jeg glad for, at jeg kan navigere så let rundt imellem dem.

Mit liv er på vej den rigtige retning. Jeg er meget tilfreds i min utilfredshed. Jeg er taknemlig for hvad jeg har fået, hvad jeg har givet og hvad jeg er blevet. Tak til lørdag aften og fuglesang.
Der var et øjeblik jeg troede jeg skulle falde, for aldrig at rejse mig igen. Men så gav jeg slip.