onsdag den 11. marts 2015

Hvordan jeg nok skal klare mig

På efterskolen, da forholdet gik skævt - da fik jeg problemer. Jeg fik problemer med mig selv og min krop - den begyndte at opføre sig fuldstændig modsat af mine forventninger.

Jeg medførte de problemer til næste forhold, og er først nu begyndt at bearbejde dem. Nu går det op for mig, at det aldrig var min krop der var noget galt med. Det var mit hoved. Mine tanker. Jeg var bundet i et mønster jeg ikke kunne bryde ud af. Kun i beruset tilstand kunne jeg se et glimt af den anden verden - den min krop mente jeg hørte til.

Jeg var glad for mit forhold. Rigtig ovenud lykkelig i flere perioder. Du gjorde mig tosset, glad og svimmel 80 % af tiden, men jeg har for nyligt lært, at 80 % kun er nok i et ægteskab med børn. I et ungdomsforhold skal det være godt altid. Selv når det er skidt.
Selvom det piner mig at tænke på det, så må jeg nok indse, at vi to aldrig var ment til at holde. Vi var for forskellige. Vi fandt hinanden i nød, og fik sammen kæmpet os stærkere. Med hånden på hjertet ved jeg godt, at jeg aldrig havde klaret de sidste fire år uden dig. Du har reddet mig, og det er jeg dig evigt taknemmelig for. Desværre ændrer det ikke på den kendsgerning, at vi ikke var ment til hinanden. I hvert fald ikke for evigt.

Så derfor ved jeg at jeg bliver okay. Jeg ved at der er en for mig derude, som det fungerer med 100 % af tiden og som min krop vil reagere positivt på. Og derfor vil jeg ikke lade mig nøjes.

Jeg har ingen idé om hvor hurtigt du forelskede dig i hende, og om det vil holde. Jeg kan ikke forestille mig, at du nogensinde ville gide et forhold, hvis du ikke var helt klar på det. Samtidig kan jeg heller ikke forestille mig et forhold kan holde, når det starter med at skulle holde kærligheden skjult for din eks.
Men hvis du læser dette, så giv slip på din skyldfølelse. Lær af den, og lad den gå. Jeg er ikke helt okay endnu, men for hver dag der går, giver jeg mere og mere slip. På et tidspunkt skal vi nok mødes i midten til hvad end vi har tilbage mellem os.
Hvis hun er din eneste ene, så er der ikke mere at gøre der. Hvis hun ikke er, så skal du nok også lære det. Alt imens lever jeg mit eget liv som single, og nyder at min krop og mit sind endelig er i balance.

Ingen kommentarer:

Send en kommentar