tirsdag den 22. februar 2011

min ærlige mening omkring ordet skat.

"Det er okay at kalde sine venner og veninder for skat" er der en "synes godt om"-side på facebook der hedder. Den side pisser mig lidt af.. Sådan du ved, den generer mig ikke, men budskabet og tankerne bag den irriterer mig grænseløst!
Hvis vi tager det hele fra mit synspunkt, og starter fra bunden, så skal vi starte med at se på hvad ordet skat egentlig betyder. Ordet kommet vel egentlig fra de gamle sømænd og pirater der var på jagt efter "skatten af guld" med deres "skattekort" og "skattejægere". Ordet skat kommer altså efter noget værdifuldt, som man var på jagt efter. En skat er vel egentlig noget vi alle sammen søger, om det så er inde i os selv eller ude i verden. Og derfor, fordi en skat betegner noget så værdifuldt, at man er parat til at bruge flere år af sit liv og endda flere liv, på at finde denne ene skat, pisser det mig simpelthen af, at det er et så brugt ord.
Jeg har tidligere skrevet at jeg faktisk savner popsproget nogen gange. Og true, det gør jeg. Veninde-popsproget. Det sprog hvor alle ens veninder er nogle søde, skønne, smukke skatte alle sammen! Det kan jeg godt finde på at sætte mig ned og savne, men skatte-sproget mellem diverse drenge og piger (med andre kærester vel at mærke) kan jeg simpelthen ikke tage.
Helt seriøst, er jeg den eneste der har det sådan? Og nej, det ved jeg udmærket godt at jeg ikke er, for jeg omgås selv med pæne og ordenlige mennesker, der synes sådan et sprog mellem fuldstændig ligegyldige bekendtskaber er upassende. U-passende. IKKE-passende. Det er simpelthen for meget! Hvad skal det gøre godt for? At vise man holder af andre? Yeah right, skal man kalde alverdens piger eller drenge for ens skat, ens dybeste kærlighed eller ens største lidenskab, bare fordi man skal vise at "hey, du er da meget sød".
I don't think so...

Men ja, hvad så. Folk er som folk er, og jeg burde egentlig ikke blande mig. Men min mening står jeg stærkt fast ved, og jeg synes det er ubehageligt at jeg skal se og læse om piger der så åbenlyst flirter med min skat. MIT livs største fund. For ved du hvad? Der rammer pletskud i hjertet. Som en pil der gennemborer eller en sav med rustne klinger, der skærer sig langsomt og smertefuldt ind i én. Kort sagt, det gør ondt.

Jeg er så træt af massefabrikerede piger, der står til salg på samlebåndet til latterligt små priser. Der er simpelthen lavet så mange af dem efterhånden, at de alle sammen er blevet sat ned i pris. De er alle sammen blevet voldsomt billige.

Ingen kommentarer:

Send en kommentar