Hmm... Da Linkin Parks nye album udkom var "waiting for the end", den første sang jeg hørte. Jeg lagde mærke til et enkelt stykke, som ramte mig dybt. Et stykke der passede præcis ind i min daværende mangel på ord.
I know what it takes to move on
I know how it feels to lie
All I wanna do is trade this life for something new
Holding on to what I haven’t got
Da hele mit liv og indre faldt på plads stoppede min afhængighed af deres indforståede musik. I dag fandt jeg dem frem igen, og lyttede intenst på alle deres ord og toner. Da "waiting for the end" begyndte, var det nogle helt nye ord der vakte min opmærksomhed.
Waiting for the end to come
Wishing I had strenght to stand
This is not what I had planned
It’s out of my control
Flying at the speed of light
Thoughts were spinning in my head
So many things were left unsaid
It’s hard to let you go
Det er ikke tilfældigt at de to stykker rammer mig og modsiger lidt sig selv inde i mig. Det er ikke tilfældigt at det første var alt hvad jeg følte, og det er ikke tilfældigt at jeg nu, men først nu, kan nikke genkende til det sidste.
Der er intet der er tilfældigt mere, er der?
Ingen kommentarer:
Send en kommentar