Hmm.. jeg tænkte på noget.
Jeg oprettede denne blog for at skrive lidt om lykke, og den glæde der får en i gang her i livet, og da mine tidligere indlæg måske ikke helt har været om lykke, tænkte jeg at det da måtte være på tide.
Først og fremmest, hvor er jeg dog glad for at være i live. Jeg er lige i dette øjeblik glad for alt. For at have en skøn klasse på mit gymnasium, for at have det sjovt i skolen, for at have kærlighed i mit liv, for at have mine venner og mine alt for vidunderlige minder, selv for at føle at jeg lærer noget igen!
I går fløj jeg hjem på en lyserød sky. Godt nok var jeg meget gnaven over togene ikke ville køre mig hjem, pga oversvømmelser og sporarbejde, men det ændrede ikke på at dagen havde været F A N T A S T I S K. Wauw, siger jeg dig! Kærlighed skal ikke undervurderes, for selvom det er noget af det mest hjerteknusende, så er det også noget af det stærkeste medicin. At ligge i en drengs arme, og vide at der ingen bekymringer er, er virkelig lykke på høj plan. At grine og fjolle rundt som små børn, selvom man nærmer sig myndighedsalderen, eller allerede er der, er også bare lykkefremkaldende. Og i går, der var jeg lykkelig!
Efterfulgt af i dag, gjorde ikke noget værre, for jeg havde en grinern og første rigtig skoledag sammen med de kære mennesker i min klasse. Jeg stod op i morges og følte mig uovervindelig. Jeg glædede mig næsten til at komme i skole. Nej, ikke næsten, jeg glædede mig faktisk! Fordi jeg vidste jeg kunne se frem til en nice dag med nice mennesker! Tak 1.t, i er fandeme unikke!?
Ingen kommentarer:
Send en kommentar