Nattero?

Søvnen er en fantastisk ting. Den åbner vores sind og viser os verden. Den får os til at se, at gud er en lort. Men hvis gud ikke findes, og lort gør, hvad er svaret på regnestykket så? Hvorfor er svaret 42? Og hvordan kom man frem til at verden er vores? Der er ingenting der passer, selvom alting falder i hak. Vi vil alle sammen føde gud i os selv, danne denne gud og følge ham. Gud er forskellig fra person til person, også selvom vi nogen gange kalder dette væsen for noget andet. Betegnelsen er gud, og det er det mennesket følger. Vi har bildt os selv ind at verden er vores, men det er ikke rigtig. Vi tilhører verden, ikke omvendt. 
Alting giver poludselig mening, selvom intet nogensinde har været uforståeligt. Alle følges ad, ned af den samme vej, hvor bier og blomster udfolder sig og skaber glæde. Glæden afspejles i honning, som vi kommer på vores morgenbrød eller i yougurten. Nogen putter også denne glæde i teen, og alle nyder godt af det. honning indeholder sukker. Honning er sukker. Og sukker skaber liv, også selvom vi indtager for meget af den. Sukker er med til at gøre små glæder størrer og på andre tidspunkter er det som et plaster på såret. Men man skal ikke altid komme plaster på såret, for så vil det ikke hele. Man skal holde såret udenfor i kulden, så man kan mærke det i hele sin krop, og kan vende sig til det. Først der kan man trække sig tilbage og se såret bliver til et ar. Arret vil med tiden forsvinde. Medmindre man er blevet bidt så dybt af sin egen hund, at der for altid vil være sammensyningen af ens hud vist som et rødt ar. Men stadig, tiden læger alle sår, og man lærer at leve med det røde mærke på hånden. Man lærer at leve med det knuste hjerte i sit bryst, selvom det brænder og sviger. Man skal se verden, indse hvad der gik galt, og derfra kan man komme i gang igen. Man skal ikke kaste med sten for at få hævn, for fysisk hævn gør kun ondt på oversiden. Man skal heller ikke kaste med stenfrugter, hvis den anden person ikke kan tåle dem, for så kan man risikerer at blive tiltalt for mord.

Det var meningen alting skulle give mening, og det gør det også, hvis du tænker dig om, og slår hjernen fra. Man forstår bedst ting når man ikke prøver at forstå dem. Man følger bedst med når man slapper af. Ens sind er kun åbent når man slår hjernen fra og kun bruger sine sanser. Ligesom når storesøster tvinger en til ikke at gøre sit bedste når nogen ser på. Slap af, gør dit bedste alligevel, så vil folk alligevel elske dig. 
Kærlighed er vigtigt. Men den vigtigeste kærlighed kommer ikke fra en man tænder på. Den vigtigeste kærlighed kommer fra hjertet, og er den man giver til sig selv. Men stadig skal man bruge nogen til at lærer sig at elske. For det bruger vi et fint ord; Mor. Tak gud/lort/eller hvad det nu er, som skabte mor. Mor er grunden til livet fungerer. Engang bliver man selv mor, eller far, afhængig af hvad man er og kan. Engang bliver man til noget, for engang går verden op for en, også selvom man ikke er i søvnens univers. Det kaldes at blive voksen, og det kan ikke være sundt. Det dræner ens livsenergi og formindsker ens evne til at se verden i et højere perspektiv. 
I nat vil jeg nyde denne vidunderlig gave igen, som vi har fået tildelt af verden. den gave som giver evnen til at se verden forfra, før vi forpestede den med fjollerier. Søvn er den bedste opfindelse, den udvikler vores hjerne. Måske vil jeg for altid blive ved med at se verden på denne måde, så meget som jeg sover?