Hvorfor?

Det er spørgsmålét. Dét spørgsmål som har fyldt mit hoved lige siden jeg var 10 år gammel og gik i 4. klasse. Jeg kan tydeligt huske mig selv sidde og skrive "hvorfor?" ned på en masse papirer, og tænke en masse sætninger med ordet "hvorfor" i starten. Jeg var fascineret af det ord dengang, og det er jeg på sin vis også stadig.
Man kan spørge hvorfor til ALT. Hvorfor købte jeg en mobil over nettet, når det ville være nemmere at købe den nede i butikken? Hvorfor hang jeg postkortene på min væg op så de formede et halvt hjerte - og hvorfor ikke et helt? Hvorfor kan jeg nogen gange ikke vente med at komme ud at rejse, og hvorfor vil jeg nogen gange hellere ligge under dynen? Sådan er der så evigt mange spørgsmål, nogen af dem er fuldstændig ligegyldige spørgsmål, men andre, som fx. "hvorfor nyder du at såre mig?" er mere dybtegående.
Livet er et stort spørgsmål, er det ikke? Vi stiller spørgsmål ved alt! Selv ved hvorfor VI er i live, og hvad vi skal bruge det til.
Men lige nu er det eneste spørgsmål der fylder mit hoved, et spørgsmål om HVORFOR han opfører sig sådan her. Han fortalte mig alverdens ting, og nu beviser han gang på gang, at det bare var løgn. Det var intet andet end tomme ord han fyldte i hovedet på mig, for at jeg skulle blive, så han kunne bevise overfor omverdenen, at han også kunne score og være elsket. Men løgn var det, og havde det ikke været for "den sidste chance", som blev opbrugt, så ville vi sikkert bare LEVE på en løgn nu. Det hele var løgn og latin, og det sårer mig.
Nu sidder jeg så her, såret og med hovedet fyldt med hvorfor-spørgsmål. Men egentlig, så har jeg det godt. JEG har det godt med hvem JEG ER, og måske er det bare alt der skal til for at tilgive løgnene og blive glad igen? For ja, hvorfor skulle jeg ikke kunne være glad? "De kan kun få dig ned med nakken, hvis du selv giver dem lov" læste jeg engang. Det er et skønt citat, for det viser at vi hver især er stærke og kan gøre hvad vi vil - hvis vi vil. Og jeg vil gerne. Jeg vil gerne være glad og lykkelig. Jeg vil gerne være fri for alle tanker om sårende mennesker og hvorfor-spørgsmål hele tiden, og det kan jeg også blive, hvis jeg giver mig selv lov.
Så det er her vi starter; med at give mig selv lov til at give slip.