Her sidder jeg. Alene og fortabt er nok ikke helt rigtigt, men det føles lidt sådan.
Jeg savner, mere end jeg nogensinde har prøvet før. Og ja, selvfølgelig er det efterskole jeg savner. Min roomie havde fødselsdag i går. Det betyder, at der var 6 uger til min fødselsdag i går, og 5 uger + 6 dage i dag. Og alt er "et år siden" i denne her tid.
I går var det fx et år siden vi havde rullende grammatik på Femmøller Efterskole. Det betyder, at det var et år siden jeg lidt småbange kom hen til Jakob, sagde vi var i "gruppe en" og at jeg ikke kunne finde ud af grammatik til ham. Han begyndte at grine af mig over jeg ikke kunne sige "gruppe et", som det jo rigtigt hed, men det var et oprigtigt grin, så allerede der begyndte jeg at holde lidt af ham. Vi styrede til grammatik. Vi løb ud til posten, smed vores røv i gulvet og stirrede blankt på papiret, hvor vi skulle sætte kryds, bolle og bølgestreg. Først anden gang forstod vi det, og 3. gang var vores rekord. På omkring 15 sekunder løb vi derud, satte kryds, bolle og bølgestreg (okay, jeg gjorde. Jakob sad og var lidt lost), og løb hurtigt tilbage. Fuck vi var stolte af os selv, og det var starten på en genial weekend, der senere skulle blive til en genial flirt, men et desværre problemfyldt forhold..
Dagen efter (for nu præcis et år siden), satte Simon "the butterfly effect" på inde i tv-stuen, og jeg hoppede direkte over ved siden af Jakob og nakkede hans dyne. Jeg ved faktisk ikke om det var Jakob jeg lå ved siden af, men jeg tror det næsten, for det er det der ville give mest mening, og mest betydning. Egentlig var mine tanker et helt andet sted efter den film. Det var ikke Jakob mine øjne søgte, men at tænke tilbage på det var ham der var ved min side, varmer nu alligevel. Wow, en dejlig weekend. Fik jeg egentlig nogensinde sagt tak, for at du hjalp med at gøre rent på dobbleren? Tak for det i hvert fald.
I dag er det også et år siden den fjollede dreng hoppede op og ned af mig, med begge arme i vejret, fordi han skulle vise noget han havde set på youtube. Wtf? Det var så underligt. Jeg blev næsten bange for dig, men på den anden side fik det mig også til at holde lidt mere af dig.
Så uskyldigt det hele var i starten. Så fantastisk det var. Jeg blev lykkelig, når du ville holde mig i hånden i offentlighed. Jeg flækkede af grin når vi snakkede om små legemsdele, og søgte på det på youtube. Wauw, jeg savner dig dreng. Du gjorde mig virkelig til et nyt menneske.
Alt er et år siden. Den lykkelige start på efterskole er et år siden. Nu er den den lykkelige start på gymnasiummet det præget min hverdag - og klart, jeg elsker det! Gymnasium er helt klart lige noget for mig.. men havde jeg chancen var jeg tilbage på FE på et splitsekund.
Det er virkelig utroligt, hvor meget efterskole kan betyde. Ligemeget hvor meget eller lidt man deltog i det.
Ingen kommentarer:
Send en kommentar