Jeg tror overskriften siger det hele i dette tilfælde.
Anna stod tit på trappen og sagde til mig "Lucsi, du er sej!", hvortil jeg svarede "jeg var..". Men det slutter også her. Med en fantastisk weekend, gulerødder, øl, et glad sind og nyt tøj er jeg på vej mod de tider alle teenagere fortjener.
Selvfølgelig savner jeg ham. Og jeg sender ham alle mine tanker og den tilbageblevne kærlighed hver gang jeg tænker på ham. Og selvfølgelig elsker jeg ham og blablabla. Men det er bare ikke det, som det handler om mere. Nu handler det om mig. For jeg er centrum i mit eget univers, og det er der ingen der nogensinde skal ændre på igen.
Livet er her. Her og nu, og jeg griber det med alle mine arme!
Ingen kommentarer:
Send en kommentar