" Heeeeij miíneneste ii;<3"
Vi disser sproget, vi disser stilen, vi disser make-uppen der er lagt i tykke plamager ud i hele ansigtet. Vi brokker os over måden de snakker på, måden de skriver på, selv måden de flirter efter første blik, som om det gjaldt deres liv. Nogen gange laver vi ikke særlig meget andet end at se ned på popmenneskernes popmiljø. Jeg især kan sagtens tænke "Ha, det var da godt nok overfladisk de skriver sammen!" når jeg ser nogen skrive med hjerter, kyssesmileys og ordene "skat", "elskede" og "eneste", og faktisk har jeg brugt mange måneder på at undre mig over det. Men er det så slemt igen? Nej, faktisk ikke.
Jeg synes helt bestemt, at det er for meget, at en dreng kan kalde en tilfældig pige for "minskat", når han selv har en kæreste, for man føler sig så dum, når man som kæresten smugkigger i de sms'er. Man føler sig uelsket og ret så ligegyldig, når man ser at kæresten skriver alle de store ord TIL VENINDERNE, når han ikke engang gør det til én selv. Nå men, nej. Det var et sidespor.
Det jeg ville sige var, at selvom det lyder overfladisk og utrolig dumt når popmenneskerne kommunikerer, så savner jeg faktisk at være en del af det.
Jeg savner at få en sms hvor der står, at jeg er en anden persons liv, også selvom vedkommende ikke lige mente det på dén måde. Jeg savner at ofte få kys og hjerter i mine beskeder, for det varmer altså lidt.
Ja.. selvom jeg bruger meget tid på at smågrine over andres morsomme måder at skrive på, så savner jeg egentlig selv, at kunne slippe af med at skrive eneste og skat i min hverdag. Jeg savner også at skrive de overdrevne smileys, som bare viser at jeg egentlig synes en anden person er lidt sød.
Popmiljøet er ikke slemt. Tværtimod. Jeg kom ind i det med den største frygt for at blive lukket ude med det samme, fordi jeg ikke havde den samme snobbede overflade. Men nu, set i bakspejlet, så har jeg aldrig har mødt så ærlige og søde mennesker, som jeg gjorde der.
Ingen kommentarer:
Send en kommentar