søndag den 12. september 2010

Elefanter glemmer aldrig.

Kære elektroniske blog, og dermed også computer.
Jeg beskylder lidt dig for at ødelægge mit humør. Man kan faktisk være nok så lykkelig uden mobil og computeren (facebook), og så kommer man her hen, til sin trofaste computer, og så husker man hvad det var man havde glemt. Så fuck jer, jeg tror jeg vil tage så meget afstand fra jer, som jeg er i stand til (hvilket vil sige næsten overhoved ikke, men fuck også det!).
Jeg har nemlig haft en rigtig god weekend! Ikke sådan en hvilken som helst weekend, men en skøn weekend sammen med Niklas. Sådan en rigtig hygge/lav-ingenting-weekend. "Yes!" tænker man så lige, og smiler!

"I'm gonna love you like, I've never been hurt before. I'm gonna love you like, I'm indestructible!"

PS. min lille lilla elefant står og kigger på min ko, som bukker hovedet for den. Kære lille elefant, du er lige så perfekt som den dag jeg fik dig, også selvom du ikke pryder værelse 26's vindueskarm med de andre små elefanter. Men som Sara sagde, nu kan de små elefanter savne hinanden, ligesom vi savner hinanden på værelset.

Ingen kommentarer:

Send en kommentar