Trist musik gør mig i trist humør.
Klaverspil i mol får mig til at tænke på de endeløse timer jeg brugte på at mangle selvskab.
Stemmer, der lyder som om de får alt livet suget ud af sig, får mig til at føle mig skyldig.
Enkelte klavertoner får mig til at lyse helt op, kigge mig omkring og tænke, at der er noget nyt i gære.
Jaja, vi bliver alle påvirkede af det der musik.. Men jeg er glad for at nogen giver sig tid til at skabe musik, for det er da en vidunderlighed i sig selv.
Ingen kommentarer:
Send en kommentar