Jeg føler mig.......... fortabt.
Måske har bloggen et forkert navn. Jeg oprettede den, da jeg var i min 2 ugers høj-af-lykke-trip. Det er jeg lige så stillet kommet ud af eftersom vi er startet på gym, og vejret er begyndt at dræbe alt.
Jeg ville ønske jeg kunne skrive sandheden om mit liv her. Men nej. Heller ikke på skum gør jeg det. Ikke engang i min lille bog, der ellers ligger og fylder mange minder, erindringer og tanker derhjemme ved skrivebordet. Men heller ikke den nej. Der står et utal af hentydninger til hvordan det går, men jeg har ikke fået skrevet mit egentlige humør ned. Måske er der heller ikke engang ord til at beskrive det hele. Dumme lille bog. Jeg snakker med mennesker om hvordan jeg har det, men det er også kun nogen der forstår det. Der er ufattelig lidt der gider hører på mig, og endnu mindre der forstår det.
Ligesom dengang med Tobias, så er der inde i mit hoved kun én løsning. Fedt....................
Ingen kommentarer:
Send en kommentar