fredag den 24. september 2010

!!"#¤%&>78"%&#)=?

Forhelvede! Kender i de tidspunkter, hvor opblæste narrøve bare SKAL ødelægge ens dag og ens forhåbninger om en god weekend? Jeg gør i hvert fald! Hold da kæft hvor blev jeg sur, da jeg opdagede at du skulle med til efterskolernes dag på Femmøller. Hvor er du strid! Du er så streng og ond og.. unfair!
Helt ærligt. Du får gammel elevdag. Hele dagen med lærer og gamle venner og bekendte, uden der render en eller anden irriterende ekskæreste rundt et sted. Der kan du få lov at glæde dig over alle dem du kender og elsker. Men det er åbenbart ikke nok for dig. Du skal åbenbart også ødelægge min weekend. Det virker fuldstændig urealistisk at du skulle have lyst til at komme til Femmøller. Det er Anna og jeg der startede den "event" på facebook. Ja, ANNA OG JEG. Din eks, som du slet ikke kan klare at se eller snakke med, fordi det er så hårdt for dig, og så en af hendes allerbedste veninder. Hvis ikke det er for at se mig, hvorfor fuck kommer du så? Og hvis du kommer for at se mig, så kunne du da lige så godt tage sig sammen og være min ven i stedet for. Du kan ikke sige at du slet ikke kan klare at snakke med mig, og så gerne ville se mig. Jeg forstår ikke det her, men jeg ved jeg er sur over det. Jeg er lige så sur som dengang du gav mig en skulder i kinden efter aftensmaden. Der var jeg rigtig sur, ligesom nu. Pissed, sur, aggressiv. Så dum har man bare ikke lov til at være.
Jeg synes du er så unfair, for tror du jeg kan klare at se dig? Det ville jeg kunne, hvis jeg kunne smile til dig, sige hej og grine sammen med dig. Ja, så kunne jeg klare det. Jeg er sku da heller ikke stærk nok til at rende rundt på Femmøller igen, og være uvenner med dig, ligesom vi fucking plejede. Jeg gider det ikke! Jeg vil ikke starte forfra igen, nu hvor jeg faktisk nåede så langt. Jeg vil ikke græde mere foran lærerne, jeg vil ikke være ked af det overfor flere af eleverne. Jeg er ikke ked af det mere. Ikke på samme måde i hvert fald.
Ihj.. lige nu er jeg på grænsen til at hade dig. Du skylder mig virkelig at blive væk, men dit store ego vil åbenbart ikke. Du vil bare have payback. Fucking payback, som alting også altid handlede om. Jeg håber virkelig på at du ikke kommer, for jeg har helt ærligt ikke lyst til at se dig.
Og hvis du kommer - så er jeg cool. Det har jeg lært i dag. Jeg er stærk og glad for hvem jeg er. Der skal to til en diskussion, to til et skænderi, og to til tango. Jeg vil ikke danse tango med dig. Ikke denne gang. Jeg vil gerne sige hej til dig og spørge hvordan det går, men jeg er ikke din lille dukke. Ikke mere. Jeg er så meget mere. Et individ. En person. En, der gerne vil være sig selv, så please.. lad være med at fuck det op denne gang.
Please...

Ingen kommentarer:

Send en kommentar